23948sdkhjf

Autonom drone erstatter søfolk ved inspektion af ballasttanke

Ung talentfuld forsker er med til at udvikle en autonom drone, der skal bruges til inspektion af eksempelvis lukkede skibstanke eller vindmøllevinger. Det vil øge sikkerheden markant

Ballasttankene på et skib skal jævnligt inspiceres for at sikre, at der hverken er rust, korrosion eller dårlige svejsninger. Opgaven er ikke ufarlig, og jævnligt kommer mennesker til skade under inspektionerne på grund af iltmangel, nedfaldne dele eller udslip af gas.

Projektet ’Inspectrone’ med deltagelse af bl.a. DTU og Force Technology har fokus på at udvikle en autonom drone, der er i stand til at udføre inspektionen og dermed mindske risikoen for de mennesker, der står for vedligeholdelsen.

Den unge forsker Rune Yding Brogaard er en af kræfterne i projektet, der er ledet af lektor Evangelos Boukas, DTU Elektro.

- Jeg har interesseret mig for droner siden min studietid. Det var derfor oplagt for mig som færdiguddannet elektroingeniør at arbejde videre med droner i Force Technology. Med det her projekt har jeg fået mulighed for at arbejde sammen med forskerne på DTU, der er eksperter og har den nyeste viden inden for autonome droner, siger Rune Yding Brogaard.

Kamera og lidar

Navigation uden brug af GPS I projektet er Runes opgave at sikre navigation og positionering af dronen uden at anvende GPS. Det er nemlig ikke muligt at fange GPS-signalerne i de lukkede rum, som ballasttankene udgør.

I stedet anvender han software og sensorer som et kamera og en lidar, der måler afstand ved hjælp af laserstråler, til at finde vej. 

Der er som regel mange ballasttanke på et skib, der ligger side om side og ofte også stablet oven på hinanden i flere lag. Adgangen til tankene sker gennem en lille luge. Under sin færd gennem tankene skal dronen derfor holde styr på, hvor den er, og kunne optegne et kort over tankenes placering. 

Samtidig skal den anvende en ultralydsscanner på tankens stålvægge for at vurdere tykkelsen af den rust og korrosion, den observerer under sin inspektion.

- Vi har en stor udfordring med at have tilstrækkeligt gode sensorer på dronen, uden at den kommer til at veje for meget. Lige nu er der omkring to kilo sensorer monteret, og det er tæt på grænsen for, hvad dronen kan klare, når den samtidig skal kunne bevæge sig frit ud og ind af hullerne i ballasttankene, siger Rune.

Også interessant til vindmøllevinger 

Målet er at udvikle en autonom drone, der selv kan starte fra skibsdækket, finde vej gennem ballasttankene og komme retur med en rapport over placering af de fundne fejl og en karakteristik af, hvor alvorlige fejlene er.

Lykkes det, vil teknikken også være interessant at anvende i mange andre sammenhænge. Det kan være til inspektion i rørsystemer, tunneller eller miner, hvor der også mangler GPS-dækning.

Eller det kan være til inspektion af vindmøllevinger, hvor det er dronens anvendelse af ultralydsteknologi, der er væsentlig. Det vil ifølge Lars Vesth, forretningsdirektør og direktør Digital Innovation i Force Technology kunne øge effektiviteten ved inspektioner af møller.

- I dag kræver det både kraner og mandskab at inspicere vingerne på en vindmølle, så med en drone udstyret med en ultralydsscanner vil vi i fremtiden kunne tilbyde en både hurtigere og billigere inspektion, siger Lars Vesth, og uddyber:

- Jeg er ikke i tvivl om, at resultaterne af Runes arbejde vil kunne bruges i den forbindelse. Samtidig er projektet et godt eksempel på, hvordan vores samarbejde med DTU sikrer anvendelse af forskningen i det virkelige liv og på områder, hvor virksomheder har et aktuelt behov. Det gælder både inden for det maritime område og blandt vindmølleejere.

Talent 100 og NASA

Rune Yding Brogaard er efter indstilling fra Lars Vesth og Force Technology blevet hædret i Berlingskes Talent 100-kåring af unge med evne og vilje til at nå helt til tops i dansk erhvervsliv.

Samtidig har NASA fået øje på den verdensklasse arbejde, Rune og hans kollegaer i projektet ’Inspectrone’ udfører. 

Det har resulteret i en invitation til den unge forsker til et forløb på deres Jet Propulsion Laboratory, der står bag Mars-robotterne. Det er en mulighed, der kun tilbydes ganske få ikke-amerikanere, og som tydeligt demonstrerer, at de danske forskningskompetencer inden for udvikling af autonome droner er i særklasse.

Læs også: Danske droner består svær inspektion inde i skibe

Kommenter artiklen (2)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11