En nystiftet forening under navnet Nautical Kolding – Maritim kulturarv på Inderhavnen vil skabe en attraktion på Kolding Inderhavn, som skal forbinde fortid med nutid samt bygge bro mellem havnen og fjorden, som det formuleres i foreningens formålsparagraf.
Foreningen blev skabt 21. april ved en stiftende generalforsamling i Villa Gertrud, der har en fortid som Koldings sømandshjem, oplyser foreningens forkvinde Lisbeth G. Østerlund til Søfart.