I morges kl. 7:30 ankom Samsø Rederis nye hurtigfærge ’Lilleøre’ på sin første ordinære sejlads til Aarhus. En time forinden havde Sælvig – Aarhus C-ruten repremiere med afgangen fra Samsø.
Med dagens første rundtur, der bringer ’Lilleøre’ tilbage i hjemhavnen Sælvig her kl. 10, er Samsø Kommune endelig i gang med øsamfundets satsning på pendlere, øget bosættelse og flere endagsturister.