23948sdkhjf

Bag om kvinden der skal bidrage til Geodatastyrelsens teknologiske udvikling

Geodatastyrelsen er godt på vej til at blive moderniseret. Den kvinde, som skal medvirke til at lede Geodatastyrelsen på rette kurs, er styrelsens søopmåler og søkortenthusiast, Belén Jiménez Barón, der lige nu er ved at styrke sine kompetencer yderligere med en af landets masteruddannelser. Men hvad førte hende egentlig til jobbet i GST?

Belén Jiménez Barón har i lang tid været interesseret i søopmåling og livet på havet. I modsætningen til hendes spanske familie, hvor mange har gjort tjeneste i det spanske forsvar, ønskede Belén at bruge sine kræfter andetsteds. Hun uddannede sig derfor til landinspektør og fik efterfølgende en kandidat i hydrografi fra University College London, hvor hun blev skarpere på blandt andet opmåling af oceaner.

På arbejdsmarkedet startede hun ud med hydrografiske opgaver i offshore og vindmøllebranchen men fik så for fire år siden pludseligt øje på et jobopslag fra Geodatastyrelsen i Danmark, hvor Belén følte, hendes viden var meget til gavn.

- Geodatastyrelsen laver de officielle søkort til alle skibe, som sejler rundt i Danmark og omkring Grønland, og det var nærmest min favoritopgave indenfor opmåling – altså at fremstille søkort, siger Belén Jiménez Barón

 En kold fornøjelse
En ansøgning blev skrevet, stillingen blev søgt og jobbet som Søopmåler, det gik til Belén. Belén fortæller i et interview til Søfart, om de tanker som gik gennem hendes hoved, da jobbet var blevet hendes, og hun endnu ikke havde fødderne placeret på dansk jord:

 - Det bliver koldt i Danmark”, siger Belén og fortæller så, hvordan jobbet startede ud, To uger efter jeg landede i Danmark, så var jeg i Grønland, så blev det endnu koldere.

Men som søkortenthusiast var jobbet i Geodatastyrelsen i Danmark nu alligevel meget tiltalende for Belén.

- Den funktion Geodatastyrelsen har i det offentlige med at hjælpe alle skibe i dansk og grønlandsk farvand med at sejle sikkert, det var en drøm for mig at være med til, siger hun.

 Styrker lederkompetencer

Netop nu, fire år efter opstarten i Geodatastyrelsen, arbejder Belén Jiménez Barón i det team, som står i spidsen for implementeringen af en ny og moderne dybdedatabase samt vurderer anvendeligheden af nye teknologier til indsamling af dybdedata. Derfor stilles der bl.a. høje krav til hendes projektlederkompetencer inden for den teknologiske verden.

Så søopmåleren er nu godt i gang med sit første år af Executive MBA-uddannelsen på Aalborg Universitet, der går under navnet ”Master in Management of Technology (MMT)”. På uddannelsen bliver Belén godt forberedt på projektledelse i en virksomhed, der gennemgår teknologiske forandringer.

 BelénJiménez Barón  er glad for opbygningen af uddannelsen, som både belønner hende med en akademisk og praktisk tilgang til opgaver.

- En ting jeg elsker ved at være på den her uddannelse, det er, at uddannelsen giver flere muligheder. Uddannelsen giver mig muligheder for ikke kun at lave søopmåling. ”Den giver mig muligheder og kompetencer indenfor ledelse af de typer projekter, hvori der indgår teknologiske forandringer, fortæller BelénJiménez Barón.

 På hvert semester af MMT-uddannelsen laver de studerende et projekt hver, hvor de problemstillinger undervisningen introducerer, er som skabt til de enkelte virksomheder, de studerende arbejder for. Dermed bliver Belén’s arbejde med modernisering af GSTs databehandling og søkort brugt aktivt på studiet.

- De problemstillinger vi bliver præsenteret for på uddannelsen, kan relateres meget direkte til den konkrete udfordring, vi står over for i vejen mod den digitale transformation”, afslutter hun i interviewet med Søfart.

 

Master in Management of Techology

· MMT er en 2-årig Executive MBA-uddannelse på Aalborg Universitet, hvor ledere indenfor industrien, IT-sektoren eller den offentlige sektor bliver uddannet yderligere.

 · På uddannelsen lærer de studerende at være ledere i en virksomhed, der gennemgår teknologisk forandring.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079