23948sdkhjf

Ny lokalplan vil lukke skrotudskibning fra Korsør Havn

Med en ny lokalplan, vil Slagelse Byråd lukke ned for selskabet HJM Recyclings aktiviteter på havnen i Korsør. 

Et flertal i Slagelse Byråd vedtog mandag aften en ny lokalplan, der gør der umuligt for selskabet HJM Recycling at udskibe skrot fra havnen i Korsør – ligesom virksomheden gør det fra en række andre danske havnebyer. Det skriver TV2 Øst.

HJM Recycling ligger i inderhavnen i Korsør, hvor der også ligger en række andre virksomheder. Naboskabet har længe klaget over støv og larm fra skrotvirksomheden. Derfor foreslog HJM Recycling at bygge en ti meter høj støjmur for at afhjælpe problemet. Men det afviste kommunen.

- Det er en klassisk konflikt med en industri, der ligger inde i en by. Der har været naboer, der har været voldsomt generede af støj og støv. Virksomhedens løsning med at bygge en høj betonvæg ville give problemer for de nærliggende områder. Den nye lokalplan tager de nødvendige hensyn til byens borgere, sagde Jørgen Grüner (SF), der er formand for Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget til TV2 Øst.

TV2 Øst talte med direktør Jesper Olsen fra HJM Recycling inden byrådsmødet. Han ærgrer sig og undrer sig over sagen. Han peger på, at der ligger en anden skrotvirksomhed nogle få hundrede meter fra hans, der ikke bliver berørt af den nye lokalplan.

 Virksomheden har anlagt en erstatningssag mod kommunen, der kan løbe op i 20 millioner kroner.  Flere virksomheder og Korsør Havn er kommet med indsigelser imod lokalplanen. I sit høringssvar oplyser Korsør Havn, at den mister en million kroner i omsætning om året, fordi HJM Recycling er blevet afskåret fra at udskibe skrot fra havnen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094