I tre timer mandag eftermiddag lå det dansk indregistrerede skib 'Baltic' på grund tæt på kysten ud for Klintebjerg ved indsejlingen til Odense Kanal.
Det skriver TV2 Fyn
Den 65 meter lange sandsuger var på vej ind mod Odense Havn, da det klokken 13.46 stødte på grund mellem Klintebjerg og Vigelsø.
- Man prøver lige nu på at få bakket skibet fri ved egen kraft. Indtil videre uden den store succes, sagde vagthavende befalingsmand ved Forsvarets Operationscenter til TV 2 Fyn, umiddelbart inden skibet med hjælp fra en slæbebåd kom fri omkring klokken 16.45.