23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Shippingfirma skal drive eget iværksætterhus

Det er fem år siden, at Svane Shipping fik ombygget Pakhuset på havnen i Kolding til iværksætterhus. Dengang lagde de udlejningen af stedet i hænderne på Syddanske Forskerparker.

Men nu skal Svane Shipping, der normalt håndterer gods, selv stå for driften af iværksætterhuset fra udgangen af juli.

Det skriver JydskeVestkysten.

- Nu bliver det os lokale, der skal drive stedet. Det tror vi, kan blive en fordel. Vi kommer jo også meget tæt på huset og lejerne. Så vi håber, at vi kan tilføre noget nyt til huset. Vi har en masse gode ideer, og vi synes, at miljøet er fantastisk. Der vil komme nogle ændringer, men grundtanken er den samme, siger Jesper Hansson, der er administrerende direktør i Svane Shipping, der bliver i deres nuværende lokaler på Nordkajen.

Svane Shipping, der ejer Pakhuset, fik en lejekontrakt på 30 år med Kolding Havn efter ombygningen, og udlejningen blev udliciteret til Syddanske Forskerparker, der blandt andet fik Syddansk Universitet og Business Kolding med ombord.

Men for et år siden valgte parken at trække sig fra lejemålet med en forklaring om, at der ikke var den "kommunale forankring, som vi finder nødvendig for at drive et miljø som dette".

Svane Shipping, der ombyggede stedet for cirka 16 millioner kroner, har indgået aftaler med både Business Kolding og Syddansk Universitet, der bliver i Pakhuset. De vil fortsat leje cirka to tredjedel af de knap 2000 kvadratmeter, men altså ikke drive det.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172