Nordic Shipholding har i de seneste par dage leveret de to handysize produkttankskibe, den 2006-byggede ’Nordic Pia’ og den 2007-byggede ’Nordic Hanne’, til deres nye ejere.
Skibene blev ifølge Nordic Shipholding solgt i henholdsvis december sidste år og i starten af indeværende år som led i en refinansiering af selskabets lån.