23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kalundborg Havn: Større overskud end omsætning

Kalundborg Havn kom ud af 2020 med et rekordstort regnskab.

Faktisk tjente havnen mere, end den omsatte for. Det skyldes et salg af en grund.

Men selv uden grundsalget bliver 2020 skrevet ind i historie- og regnskabsbøgerne som det bedste nogensinde.

Det fremgik af en kort orientering, som havnens bestyrelsesformand, Martin Schwartzbach, og direktør på Kalundborg Havn, Bent Rasmussen, udsendte op til påske, og som Sjællandske Medier fik nys om.

Årsrapporten fremviser det hidtil bedste resultat nogensinde med et overskud på 61,5 millioner kroner.

Renset for avancen af et stort grundsalg udgør nettoomsætningen i år 2020 i alt 36,85 millioner kroner, hvilket er et plus på cirka 4,6 millioner kroner i forhold til år 2019 - og i øvrigt svarende til en stigning på 14,1 procent.

Havneledelsen påpeger, at "stigningen blandt andet fremkommer ved en øgning af indtægter i form af skibs- og vareafgifter på 11 procent samt en stigning på havnerelaterede ydelser som eksempelvis kranydelser og tilsvarende på 21,7 procent."

Godsmængden udgjorde 800.300 tons, hvilket er en stigning på ti procent i forhold til 2019.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.124