23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Shippingfirma får ny direktør

En af Nordsjællands ældste shippingvirksomheder, A. Henriksen Shipping A/S, udnævner ny direktør.

Administrerende direktør Teddy Folmer er fratrådt efter fem år i virksomheden, og bestyrelsen har udpeget Bjarke West Pedersen som ny administrerende direktør.

- Vi beskæftiger i dag 47 ansatte på terminalerne i Hundested og Frederiksværk og er overbeviste om, at Bjarke West Pedersen er den rigtige mand til at lede, udvikle og styrke vores aktiviteter, siger bestyrelsesformand Bernd Petersen til Sjællandske Medier.

Bjarke West Pedersen er 47 år og har som 'general manager operations' været ansvarlig for driften i A. Henriksen Shipping A/S siden december 2019.

Før det har han bestridt en række ledelsesposter inden for transport og logistik hos DanPilot, DB Schenker, Arriva og Falck.

- Jeg er glad for tilliden og sammen med det øvrige ledelsesteam, Per Andersen og Kenneth Aagaard, samt resten af mine gode kollegaer glæder jeg mig til at udvikle vores forretning til gavn for både kunder, leverandører og det samfund, vi er til stede i, udtaler Bjarke West Pedersen til mediet.

A. Henriksen Shipping A/S blev etableret i København i 1934 og tilbyder services inden for skibsfart, agenthåndtering, vejtransport, heavy lift og logistik fra to kontorer i Hundested og Frederiksværk.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141