23948sdkhjf

Søfartsstyrelsen søsætter høring om havplan

Søfartsstyrelsen har sendt forslag til Danmarks første havplan i offentlig høring.

Med havplanen indføres for første gang i Danmark en helhedsorienteret planlægning for det samlede danske havareal, skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Havet anvendes i dag blandt andet til søtransport, fiskeri, energiindvinding og naturbeskyttelse samt rekreative aktiviteter tæt ved kysten.

Danmark går således fra en tilgang, hvor havet er blevet anvendt ud fra et først-til-mølle princip til en langsigtet, tværsektoriel helhedsplanlægning for udvikling på havet, der gælder i de kommende ti år.

Forslag til havplan er udarbejdet i samarbejde med Klima, Energi og Forsyningsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Indenrigs- og Boligministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet og Transportministeriet.

Forslag til havplan og miljørapporten er i dag sendt i seks måneders offentlig høring. Høringssvar kan afgives på havplan.dk senest den 30. september 2021.

I høringsperioden afholdes et orienteringsmøde torsdag den 29. april 2021, meddeler styrelsen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11