Få dage efter, at 29-årige Nick Pedersen blev udlært, rejste han til Kina for at installere Scrubbere. Nick satte en høj faglig barre for de efterfølgende lærlinge.
- Det var det, som jeg brugte det første halve års tid af min svendeperiode på. Jeg tog til Kina for at være med til at lave en indkøring på installation af scrubbere for M.E. Production.
Nick Pedersen var i Kina af flere omgange i sommeren 2019 fra foråret til efteråret.
- Vi kom ned, og så havde de lokale elektrikere trukket kabler for os. Så skulle vi bare sørge for, at alt var monteret korrekt, inden vi kunne starte op. Efterfølgende fik vi startet det op og kunne se, at alt kørte, som det skulle. Da scrubberne var sat i drift, skulle vi sørge for, at de kørte bedst muligt på de skibe, de var installeret på.
Nick Pedersen var i Kina af flere omgange i sommeren 2019 fra foråret til efteråret.
- Vi kom ned, og så havde de lokale elektrikere trukket kabler for os. Så skulle vi bare sørge for, at alt var monteret korrekt, inden vi kunne starte op. Efterfølgende fik vi startet det op og kunne se, at alt kørte, som det skulle. Da scrubberne var sat i drift, skulle vi sørge for, at de kørte bedst muligt på de skibe, de var installeret på.
Hvad har oplevelsen i Kina gjort for din faglige udvikling?
- Det har gjort, at jeg er meget mere selvstændig, og at jeg tør at springe ud i nye ting. Jeg stod lidt alene og havde ikke nogle at spørge om hjælp. Så jeg var meget på egen hånd.
- Det var egentlig meningen, at vi skulle være flere afsted, men så endte det med, at jeg rejste rundt alene. Det havde jeg ikke så meget lyst til i starten. Men heldigvis var vi to danskere ude, så det var okay. Jeg var afsted i gennemsnit 14 dage ad gangen. Det var syv dage på værft og syv dage ude og sejle. Der var ikke tid til at komme ud og se seværdigheder eller noget - der var kun tid til arbejde.
Hvorfor blev du valgt til at skulle til Kina?
- Jeg skrev mit svendeprojekt om scrubbers. Jeg havde et år forinden været ude og installere nogle scrubbere med min chef, og så blev jeg spurgt, om jeg ville rejse til Kina, hvilket jeg takkede ja til. Så blev jeg kastet ud i det.
I dag arbejder Nick Pedersen hos Soft & Teknik, hvor han har fået andre arbejdsopgaver, end det, Nick var ude og lave i Kina.
- Nu laver jeg varmepumper til varmeværkerne. Jeg har lavet test af varmepumperne, inden de skulle sættes i drift. Vi bruger mellem 3-4 måneder på at få det testet, siger Nick Pedersen.
Ifølge den unge elektriker er han ikke uddannet til det, han har lavet hidtil.
Nick Pedersen har arbejdet med varmepumperne siden februar 2020.
- Jeg har bare været heldig at komme ind i en virksomhed, hvor jeg har fået lov til at prøve det. Jeg har arbejdet sammen med maskinmestre og har på den måde lært at lave andre ting, som jeg ikke har uddannelse til at kunne gøre. Jeg har arbejdet mig op til at gøre det, jeg laver i dag, siger Nick Pedersen.
Hvad er det bedste ved dit arbejde?
- Jeg er bare rigtig glad for det, jeg går og laver. Der er ikke noget, der er det samme hver dag. Jeg kan også godt lide, at jeg får lov til at være meget selvstændig.
Hvad er dine fremtidsdrømme arbejdsmæssigt?
- Jeg har meldt mig til at skulle læse videre og skal læse til el-installatør i Aalborg, som jeg starter på her i februar. Jeg vil gerne være mere selvstændig og have noget mere ansvar. Jeg tænkte, at maskinmesteruddannelsen ville blive lang nok, men el-installatøruddannelsen passede mig bedre. Jeg kan tage uddannelsen online og arbejde samtidig.
Fakta
Nick Pedersen
29 år
Bor i Hirtshals
Startede på uddannelsen i 2015
Blev færdiguddannet 12. marts 2019
29 år
Bor i Hirtshals
Startede på uddannelsen i 2015
Blev færdiguddannet 12. marts 2019