"Maritime ledere bør genoverveje deres teknologi-pipeline og fremrykke investeringer"

Hvilke tendenser mener du, at vi kommer til at se inden for søfarten i 2021 og i de kommende år?
- En af de tendenser, jeg ser, vil komme fra finanssektoren. Det stiller højere og højere krav til transparens, især i forhold til virksomheders bæredygtighedsprofil. Det ser vi nu med EU’s taxonomy of sustainable finance, hvor vi for første gang i historien på regulatorisk plan beslutter, hvad der er bæredygtigt og hvad, der ikke er bæredygtigt. Indtil nu har bæredygtighed været noget, som virksomhederne nærmest selv kunne definere, men nu bliver det defineret ved lov i EU. Det kommer i høj grad til at påvirke finanssektoren og dermed også den maritime industri som jo er meget afhængig af der, hvor kapital markedet. Hvis ikke der bliver foretaget nogle større tiltag på bæredygtighedsfronten, så kommer prisen på kapital til at stige markant fremadrettet.

- Den maritime sektor står både rigtig svagt og stærkt. Den står svagt, fordi der stadig er meget af vores udstyr og fartøjer, der er afhængige af fossile brændstoffer. Men den står stærkt, når man ser på, at Skandinavien er på forkant med bæredygtighedsagendaen - også i forhold til hvilke energier, man bruger, og alternative brændstoffer. Det bliver spændende at følge.

- Den taksonomi er allerede blevet hard law, men jeg mener, at vi vil se ca. to år, som bliver en form for overgangsfase eller ”grace period”, hvor de forskellige aktører kan tilpasse sig kraverne. Enhver skibsejer bør nu begynde at rapportere endnu mere og være meget mere transparent, når det kommer til bæredygtighed.

Hvordan kommer fokus på bæredygtighed og grøn omstilling til at ske?
- Den push, vi ser fra finanssektoren, kommer naturligvis fra den stigende generation af brugere, som stiller højere krav til transparenthed på tværs af værdikæden – og som endelig er villige til at betale premium for en produkt der er blevet transporteret bæredygtigt. Det har vi især kunne se nu under pandemien.

- Det stigende behov for transparens, der kommer fra finanssektoren og hard law, kommer til at muliggøre det vide omfang af transparens, hvilket gør, at det vil ske hurtigt. Dette, koblet med teknologien der muliggør radikal transparens – alt fra kunstig intelligens til overvågning via EU’s open source satellitter.

Hvordan kommer hele Covid-19 til at påvirke søfarten fremover?
- Nu sidder alle med en collective ”close to death experience”, hvor folk er i gang med at lave fundamentale omprioriteringer i deres liv.

- Det, vi ser nu, er, at der kommer en ændring fra især højindkomstlande i Europa, hvor vi endelig begynder at forstå, at vi ikke har brug for et massivt forbrug men i højere grad vil tænke og agere bæredygtigt. Det er en ting. En anden ting, der er spændende, er igen udviklingen inden for teknologien.

- Når vi alle nu er digitale, snakker med hinanden digitalt, bliver super-users i Teams og implementerer digitale strategier hurtigere end nogensinde, bliver der stillet højere krav til den globale digital infrastruktur. Den teknologiske udvikling, vi har set under Covid-19-pandemien, har gjort, at hele tech-sektoren har fået et enormt indskud af kapital fra børsen, og dermed flere penge til at udvikle sin teknologi – computing power, data håndtering, cognitive. Så mens vi alle taler om Zoom og Teams, er den reelle diskussion vi bør have: Hvilke effekter vil dette indskud af kapital have på disruptive teknologier som kunstig intelligens, quantum computers, robotics mm.? Så alle de tendenser, vi har snakket om i mange år – måske også hypet - kommer faktisk meget tættere på os nu.
- De mægtige computerteknologier kommer til at fylde enormt meget.

Hvordan kommer det tættere og tættere på i skibsfarten? Hvordan vil man se det komme tættere på i skibsfarten?
- Jeg tror, at alle automatiseringsteknologier - og herunder også kunstig intelligens - vil komme tættere på, og at deres udvikling nu kommer til at ske hurtigere.
- Jeg vil opfordre enhver leder i den maritime sektor til at kigge på deres teknologi-pipeline, deres innovation- og investeringspipeline og se på, om de bør genbesøge tidligere hypoteser, og måske fremrykke nogle af de investeringer, nu hvor teknologierne er kommet tættere på os.

Hvilke spor sætter Covid-19 pandemien, som vil kunne mærkes i lang tid endnu i søfarten?
- De to klynger med bæredygtighed og teknologi kommer til at sætte sine spor.
- Biodiversitetsagendaen bliver også den næste store agenda, men er ikke kommet på banen helt endnu. Den kommer til at påvirke skibsbranchen, fordi det vil påvirke prisen på stål og de råmaterialer, som industrien har brug for. Men også enkelte aktørers unikke offering. Her håber jeg, at vi kommer til at se flere helte-aktører i den maritime industri, som går ud over det sædvanelige og gør noget, som ikke bare er bæredygtigt men også er ”regenerativt”. Det vil sige at give tilbage i forhold til den økologiske gæld, som vi har opbygget over tid. Climate positivity, Carbon negativity er nogle af de begreber, vi ser opstå fra store spillere som IKEA og Microsoft og det bliver spændende at se, hvordan skibsfarten kan bidrage til den agenda.

Vil Covid-19-pandemien overskygge skibsfartens fokus på grøn omstilling?
- Bestemt ikke. Når vi nu efter Corona-krisen alligevel skal genstarte, kan vi lige så godt lave en grøn genstart. Personligt synes jeg dog aldrig, at vi kan være for ambitiøse her, og desværre er de generelle krav fra politikkerne til en grøn genstart og omstilling stadig alt for lave i Danmark. Her ser jeg ledere i den private sektor der går forrest, og den maritime sektor bør ikke være en undtagelse.

Hvorfor er vi ikke ambitiøs nok i DK?
- Folketinget står samlet bag et mål om at reducere den danske udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Men barren er lavt sat i forhold til de konkrete tiltag, som pt. virkelig er uimponerende.

Hvad skal vi gøre i DK?
- Vi har brug for at kigge på science based targets og vi har brug for at kalibrere prisen på eks. NOx, SOx, CO2 ud efter, hvad klimaforskerne siger – ikke ud efter hvad politikerne siger. Vi skal lytte på, hvad klimaforskerne ville sige, hvis de fik lov til at prissætte afgifter på f.eks. Nox og CO2. Vi skal også kigge på biodiversiteten og lytte til, hvad klimaforskerne vil sige om, hvad f.eks. prisen på stål og cement burde koste. De ledere i den private sektor, der er mere ambitiøse, hvad angår grøn omstilling, bruger science based targets frivilligt, fordi de ser, at det er en kilde til innovation i deres virksomhed. Af egen erfaring med vores projekter i DareDisrupt er jeg virkelig blevet positivt overrasket over den innovative drivkraft, der ligger bag science based targets som en slags ”creative constraint” for at opdage totalt nye forretningsmodeller.