23948sdkhjf

Helsingør får sit eget skoleskib for 5 mio. kr.

Henrik Frederiksen, ejeren af en af verdens smukkeste tremastede skonnerter, Zar, har givet håndslag til Initiativgruppen på, at han sælger sit skib for fem millioner kroner. Dermed får Helsingør et maritimt vartegn og et skoleskib for udsatte unge.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Initiativgruppen har igennem længere tid har arbejdet på at få den smukke, velholdte skonnert til Helsingør. Dels som et vartegn for byen, som et trækplaster for lokale og turister, dels som skoleskib for udsatte unge.

Gruppen retter samtidig en stor tak til de 1.160 folkeaktionærer, sponsorater fra 13 lokale virksomheder samt tilsagn fra flere fonde, som er fundamentet for købet.

Nu skal alle kræfterne bag Zar i gang med den næste fase, projekt ”Skoleskibet Zar”.

Planen er, at Zar til august stævner ud af havnen med Kronborg om bagbord med 12 udsatte elever, hvis mål er at bestå folkeskolens afgangseksamen og samtidig få praktiske færdigheder, når de alle som én skal være med til at sejle en stor skonnert.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125