23948sdkhjf

Indisk produkttankskib markerer kampdag med alene kvindelige officerbesætningsmedlemmer

Et indisk produkttankskib tog i weekenden forskud på fejringen af kvindernes internationale kampdag 8. marts ved at offentliggøre et foto af en officerbesætning alene bestående af kvinder

I anledningen af kvindernes internationale kampdag i dag, offentliggjorte Shipping Corporation of India (SCI) i weekenden et billede, der viser et produkttankskib, hvor officerbesætningen udgjordes af kvinder.

Det skriver det internationale medie Splash 247.

Ifølge mediet har SCI været en "pioner" i forhold til at ansætte kvindelige søfarende ombord og har implementeret forskellige initiativer for at tiltrække kvindelige kadetter til dets maritime træningsinstitut.

H K Joshi (i midten af billedet), forkvinde for den statsdrevne linje, gik ombord på skibet inden afgang og diskuterede den voksende "empowered womanhood” i lokale kredse for søfarende.  

Sidste november offentliggjorde International Chamber of Shipping en 50-siders rapport med nogle anbefalinger til industrien i forhold til at addressere diversitetsproblemerne i branchen.

Ifølge International Transport Workers Federations nylige kollektive forhandlingsaftale anslås det globale udbud af søfarende til rådighed til service på internationalt handelsskibe til 1.647.500.

Ud af det tal udgjorde kvindelige søfarende kun 1 pct. Når krydstogtskibe er inkluderet i dette tal, ligger antallet af kvinder, der arbejder til søs, på 7,5 pct., skriver Splash 247.

Anbefalingerne i ICS Diversity Tracker-rapporten inkluderer "introduktion af fleksible arbejdsmønstre"; At sikre passende indlogering ombord for kvindelige søfolk og at offentliggøre mål for mangfoldighed og inklusion.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125