23948sdkhjf

Torm køber otte tankskibe: En fordel, at skibene både kan være i produkttank og i kemikalietank

Produkttankrederiet Torm køber otte brugte produkttankskibe fra Team Tankers Deep Sea

Produkttankrederiet Torm køber otte produkttankskibe fra tankrederiet Team Tankers Deep Sea.

Det skriver rederiet i en pressemeddelelse.

Team Tankers får partbetaling i kontanter og i aktier i Torm.


Hvorfor passer de godt ind i jeres profil?
- MR er et segment, hvor vi har set, at vi har høj kundetilfredshed, og hvor der er et stort behov for vores service. På det segment er vi i forvejen en af verdens største aktører. De otte skibe passer rigtig godt til det kundebehov, vi har, siger Jacob Meldgaard, Torms adm. direktør, til Søfart.
- For os er det en fordel, at skibene både kan være i produkttank og i kemikalietank. De er mere fleksible end vores normale skibe, da de har flere tanke og derved har lov til at sejle med kemikalietank.


Var det et strategisk køb eller var det en mulighed, der pludselig åbnede sig i markedet?
- Vi vil gerne anvende vores aktier til at udvide vores flåde, da vi ser, at vi gør det godt i markedet, siger Jacob Meldgaard.

Den adm. direktør fortæller, at handlen ikke var noget, der var planlagt på forhånd.

- Vi er åbne overfor denne type transaktion, hvor vi konsoliderer andre flåder ind på vores platform, og at den udvidelse sker ved hjælp af udstedelse af aktier til at få en større virksomhed. Deri ligger det strategiske element. Men at det lige blev Team Tankers var fordi, at vi har haft et godt samarbejde og kender dem godt. Vi har et godt forhold med både bestyrelse og ledelse i virksomheden, siger Jacob Meldgaard.

Transaktionen vil øge Torms samlede flåde til 83 skibe.

Skibene er alle bygget på det kroatiske værft Brodotrogir og har ifølge rederiet "høje tekniske

specifikationer, hvor seks af skibene har specialiserede lasttankkonfigurationer og

udvidede tankseparationer (IMO 2)". Det giver øget handelsfleksibilitet gennem kemiske

 handelsmuligheder, mens skibene stadig er i stand til at arbejde integreret i den

eksisterende One TORM operationelle platform, skriver Torm.

 Købet af skibene finansieres gennem nye lån og udstedelser af 5,97 mio. Torm-aktier.

Skibene er:

  • TEAM 'Amorina' (bygget i 2012, MR)
  • TEAM 'Allegro' (bygget i 2012, MR)
  • TEAM 'Corrido' (bygget i 2011, MR, IMO 2)
  • TEAM 'Cavatina' (bygget i 2010, MR, IMO 2)
  • TEAM 'Leader' (bygget i 2009, MR, IMO 2)
  • TEAM 'Discoverer' (bygget i 2008, MR, IMO 2)
  • TEAM 'Voyager' (bygget i 2008, MR, IMO 2)
  • TEAM 'Adventurer' (bygget i 2007, MR, IMO2)

- Torm har opnået attraktive vilkår for finansieringen med løbetider i 2026, skriver rederiet i meddelelsen.

De skibe, der er bygget i 2009-2012, vil blive finansieret ved at øge Torms eksisterende såkaldte "Syndicated Term Facility" med en ny revolverende facilitet på op til 67 mio. dollar.

Det er planlagt, at skibene leveres i andet og tredje kvartal i 2021.

I forbindelse med hver levering vil Torm udstede aktierne til TEAM Tankers baseret på det enkelte skibs relative værdi.

- De aftalte individuelle aktieudstedelser er underlagt justeringer relateret til potentielle kapitalforhøjelser og uddeling af aktionærer, alt efter hvad der er relevant.

Baseret på mæglervurderinger vurderes markedsværdien af de erhvervede skibe til 148 mio. dollar, fremgår det af meddelelsen.

ABN AMRO har fungeret som finansiel rådgiver for TORM om transaktionen og førende koordinator for finansieringen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109