23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Skib fra Venus kommer ikke på dansk flag igen

Danske regler og manglende service har medført, at Venus Shipping ikke vil have skibe, der sejler under dansk flag igen
Venus Shipping solgte sin sidste coaster under dansk flag i 2018 efter 14 år på dansk flag - i dag foretrækker skibsreder Tom Kristensen St. Vincents-flag.

- Vi kommer ikke til at have skibe under dansk flag igen. Det er slut med det. Det danske system er efter min mening mere kompliceret og måske knapt så service-minded, som andre lande er. Vi har eksempelvis et kanon godt forhold til St. Vincent og norske NIS. Har vi brug for en inspektør, er vores samarbejdspartnere i St. Vincent der for os med det samme, siger Tom Kristensen til Søfart.
Ikke under dansk flag siden 2018
Venus Shipping tog i 2018 afsked med Danmark som flagstat.
Det sidste skib i flåden under dansk flag var coasteren ’Dan Fighter’ der blev solgt til et engelsk selskab i 2018 efter 14 år på dansk flag.
Siden da har Venus Shipping udelukkende investeret i større tonnager.
Det foretrukne flag er St. Vincents eller Norsk Internasjonalt Skipsregister, NIS.
Skibene ’Atlas’, ’Lafjell’, ’Brufjell’, ’Ingeborg’, ’Kongsfjell’ og ’Active’ har alle hjemhavn i Kingstown på St. Vincents.

Tom Kristensen har tidligere udtalt til Søfart, at han til sidst havde svært ved at se, hvordan rederiet egentlig skulle fastholde skibene på dansk flag.
Specialkrav
- Vi havde en episode, hvor vi havde købt et skib i Norge under norsk flag, som efterfølgende skulle indflages til Dannebrog. Der blev talt med Søfartsstyrelsen inden købet, idet en af vore kollegaer i det nordjyske allerede havde købt søsterskibet. Vi fik at vide, at indflagningskravene ville blive de samme, hvilket betød, at vi var trygge ved at igangsætte processen, forklarede Tom Kristensen tidligere til Søfart.
Da skibet med det nye navn, ’Dan Carrier’, kom på værft i Aalborg og skulle indflages var situationen dog helt anderledes.

Skibet opfyldte nu pludselig ikke kravene til B60-brandsikringkravene på trods af at alle kamre havde store firkantede escape vinduer ud til frit dæk. Det var dog ikke nok, hele apteringen skulle fjernes og bygges op efter B60.
- Dette ville sandsynligvis have kostet rederiet livet. En hurtig beslutning blev taget og ’Dan Carrier’ blev indflaget under Bahamas flag, hvor der ikke var nogen problemer, og hvor vurderingen var, at B60 var overholdt. Herefter kom ’Dan Carrier’ i drift, sagde Tom Kristensen i april 2019 til Søfart.

Ny hjemstavn i Aalborg
- Det hele endte med, at Rederiforeningen for mindre skibe fik indsigt i sagen og rettede henvendelse til Søfartsstyrelsen. Pludselig kunne skibet godt indflages under Dannebrog uden krav til store modifikationer, hvilket herefter blev gjort, erindrer Tom Kristensen.
- Så ’Dan Carrier’ fik nu igen ny hjemhavn, denne gang Aalborg. Forholdet til søfartsstyrelsen blev også fint igen, men det var en dyr proces for et lille rederi.
- Som følge heraf blev vi meget forsigtige, når andre skibe skulle indflages, og i dag vælger vi konsekvent St. Vincents-flag.

- Det kører helt problemfrit. Man kommunikerer med et kontor i Svejts, der svarer hurtigt og effektivt på de forespørgsler, som vi måtte have. Vi oplever, at her fokuserer man på at servicere rederierne så godt som muligt, og man prioriterer at finde løsninger frem for at fokusere på forud definerede specialkrav til skibe, som i forvejen er klassede, sagde Tom Kristensen.

Dog forklarede Tom Kristensen i 2019, at det var lidt specielt at være et dansk rederi med en historisk forankring til rederimiljøet i Aalborg og så ikke længere havde skibe under dansk flag.
- Det er da naturligvis en vemodig følelse. Og jeg håber da, at vi kan komme tilbage på dansk flag på et tidspunkt. Min egen far lagde jo fra land med et skib på dansk flag i 1937, sagde Tom Krisenten til Søfart

Fakta

Venus Shipping blev grundlagt af Tom Kristensens far, Sigvard Kristensen, i Aalborg i 1937

Coasterrederiet har siden underskudsåret i 2013 formået at fastholde de sorte tal på bundlinjen igennem en periode, hvor Danmarks store og kendte rederier har haft milliardtab
Det store strategiskift indtraf, da selskabet indgik et partnerskab med den norske befragter, Norbroker, med hovedkvarter i Flekkefjord på den norske vestkyst

Der er tale om et praktisk samarbejde med en virksomhed i Norge, hvor de to partnere i fællesskab har arbejdet på at afhænde de helt små coastere og nu i stedet fokuserer på større og nyere skibe i størrelsen mellem 3.000 og 4.000 dwt

Coastere har altid været en del af Tom Kristensens liv. Og han elsker skibstypen
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078