Tiden er nu til at afvikle dele af forretningen i Danmark for det nordjyske ægtepar Tom og Else Kristensen, som driver det 84-årige familierederi, Venus Shipping.
- Vi vil drosle lidt ned. En normal pensionsalder i Danmark er 67-68 år. Vi er begge 70 år nu. Vi blev stille og roligt enige om, at vi gerne vil have lidt ro efter mange år på arbejdsmarkedet. Vi har fem børnebørn, som vi også vil have mere tid til at være sammen med. Vi tænkte derfor, at vi skulle prøve at leve et lidt andet liv.