23948sdkhjf

IMO vil kortlægge den maritime branches kvinder

Verdensomspændende undersøgelse skal afdække antal og fordeling på tværs af det maritime område.

IMO har sammen med organisationen WISTA International søsat “Women in Maritime”, en verdensomspændende undersøgelse, der skal give et billede af hvor mange kvinder, der arbejder i den maritime branche, og hvordan de er fordelt.

Det oplyser Women’s International Shipping & Trading Association – hvis mission er at tiltrække og hjælpe kvinder på ledelsesniveau inden for søfart, handel og logistik - på sit website.  

Undersøgelsen er del af en række tiltag, der skal danne grundlag for yderligere diskussioner om, hvordan man kan øge diversiteten i den maritime sektor.

- Vi har brug masser af rå data vedrørende kvinder, for så vil vi bedre kunne udstikke og målsætte vores ambitioner inden for dét, der traditionelt set har været en mandsdomineret branche, sagde IMOs generalsekretær Kitack Lim. 

Danske Rederier skrev i januar 2020, at Det Blå Danmark beskæftigede 16 procent kvinder på land og til søs. På danskflagede skibe var 8 procent kvinder, og udelades færgerne var det kun 2 procent.

I den forbindelse besluttede organisationen, at man ville arbejde for at øge andelen af kvinder ved at få mindst tre fjerdedele af Danske Rederiers medlemmer til at tilslutte sig ”Charter for flere kvinder i Shipping” inden udgangen af 2020

Det mål har man ikke nået. I startern af februar oplyste Danske Rederies direktør, Anne Windfeldt Trolle, at 23 medlemmer havde tilsluttet sig charteret. 

IMO/WISTA-undersøgelsen er åben for virksomheder, uddannelsesinstitutioner og mange flere. Den kan ses her:

Kilde: https://wistainternational.com/news/imo-...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094