23948sdkhjf

Lodsbåd så ved et tilfælde to mænd i iskoldt hav

Held i uheld reddede formentlig livet på to mænd, der var kæntret i deres jolle, men blev spottet af en lodsbåd, der tilfældigvis kom fordi.

En jolle kæntrede i torsdags ved middagstid øst for Spodsbjerg Havn på Langeland og to mænd røg overbord.

Lodsbåden fra Danpilot med en bådmand og to lodser var på vej fra Spodsbjerg Havn for at sætte de to lodser på et skib, da de spottede den kæntrede jolle og reddede de to mænd fra det iskolde hav.

Efterfølgende blev de to mænd fragtet i helikopter fra havnen i Spodsbjerg til behandling på Odense Universitetshospital og er ifølge politiet begge uden for livsfare.

DanPilots administrerende direktør er først og fremmest glad for at to menneskeliv blev reddet, og at virksomhedens medarbejdere var på stedet og kunne hjælpe.

- Jeg glæder mig først og fremmest over, at de to mænd kom op af vandet og er uden for livsfare.  Vi har sikkerhed til søs i blodet, og jeg er naturligvis stolt af, at medarbejderne agerede hurtigt og har været med til at redde de to menneskers liv., siger administrerende direktør i DanPilot, Erik Merkes Nielsen.

I tråd med de interne procedurer hos DanPilot er de involverede medarbejdere efterfølgende blevet debriefet for at sikre deres velbefindende og for at analysere situationen og drage eventuelle læringer.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.36