23948sdkhjf

Marlog får innovations-chef med robotbaggrund

Den maritime klyngeorganisation Marlog har ansat en innovationschef, som med organisationens ord" skal gøre det blå grønt".

Den kommende innovationschef er Ernest Fuller. Han tiltræder den 1. marts, hvor han skal sætte turbo på den grønne omstilling og digitalisering i hele transportkæden og den maritime branche.

- Ernest kommer med masser af erfaring og indsigt i nogle områder, som er helt essentielle for at kunne udløse erhvervets innovationspotentiale, f.eks. automatisering og digitalisering, siger Mikkel Navarro Hansen, direktør i Marlog.

Skal lede nyoprettet team

Ernest Fuller kommer til at lede et nyoprettet team med ambitiøse kolleger over hele landet, der sammen med virksomheder og vidensinstitutioner skal finde og udvikle ideer inden for grøn omstilling, digitalisering, iværksætteri og internationalisering. 

Den ny innovationschef Ernest Fuller kommer fra en stilling som Business Development Manager med ansvar for start-up aktiviteter i Marlogs søsterklynge Odense Robotics.

Ernest Fuller er uddannet ingeniør (MS ChE) fra University of Idaho, suppleret af en HD i organisation fra SDU og en lederuddannelse fra INSEAD. Han har gennem størstedelen af sin karriere beskæftiget sig med forretningsudvikling, iværksætteri, produktudvikling, eksport og køb, salg og ledelse i forskellige virksomheder.

Siden 2015 har han drevet egen konsulentvirksomhed, hvor han har rådgivet små og mellemstore teknologivirksomheder om forretningsudvikling, og om køb og salg til kapitalfonde.

Og nu er han altså klar til at hjælpe med at gøre Det Blå Danmark grønt, skriver Marlog i en meddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078