23948sdkhjf

Undtagelser i karantænelov godt for maritim industri

Brancheforeningen Danske Maritime er tilfreds med undtagelserne i den ny lov, som er helt afgørende for, at de maritime virksomheder kan fortsætte deres arbejde i og uden for Danmark.

Folketinget har netop vedtaget en lov, der giver mulighed for at stille krav om test og isolation for personer, der rejser ind i Danmark, herunder danske statsborgere.

Den nye lov vil betyde, at de gældende anbefalinger om at lade sig teste og gå i isolation i 10 dage – med mulighed for at afkorte isolationen ved en negativ PCR-test foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse – bliver til krav.

Loven indeholder undtagelser, som er væsentlige for rejsende i Det Blå Danmark.

- Undtagelserne er helt afgørende for, at de maritime virksomheder kan fortsætte deres arbejde i og uden for Danmark. Danske Maritime har vedholdende understreget overfor Folketinget, at vores medlemmers arbejde – som del af eksportindustrien – naturligvis må anses for anerkendelsesværdigt. Det har vi sammen med flere andre toneangivende organisationer kæmpet for i en længere periode, hvor vi har været i tæt dialog med Folketinget. Så jeg er utrolig glad for at se, at man fra politisk side har anerkendt det åbenlyse behov for, at rejsende erhvervsdrivende selvfølgelig skal kunne passe deres arbejde – hånd i hånd med, at vi passer på hinanden og nedbringer smitterisikoen, siger Jenny Braat, adm. direktør i Danske Maritime.

Her er undtagelserne

Personer, der hyppigt krydser grænsen som nødvendigt led i varetagelsen af deres arbejde, er undtaget fra kravet. Tilsvarende er også vandrende arbejdskraft omfattet af undtagelserne, idet udlændinge, der rejser ind for at arbejde, levere varer eller tjenesteydelser på tværs af grænsen, eller som har et andet anerkendelsesværdigt formål, heller ikke vil være omfattet af isolationskravet i de perioder, hvor de varetager disse opgaver.

 

Kilde: https://danskemaritime.dk/nye-karantaene...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096