23948sdkhjf

Blæst og uheld lammer færgefart i det sydfynske

Hverken el-færgen 'Ellen' eller 'Skjoldnæs' kan fragte passagerer.

Ærøfærgerne oplyser, at færgetrafikken indstillet til og fra Søby i dag. 

Kraftig vind betyder, at alle afgange med el-færgen 'M/F Ellen' fra Søby-Fynshav og Fynshav-Søby aflyses torsdag.

Også til og fra Faaborg er sejladsen indstillet i nu snart en hel måned. Dokholdet for 'M/F Skjoldnæs', der er under reparation på Søby Værft, er nemlig endnu engang blevet forlænget. Denne gang til og med den 12. februar.

- Det har grebet om sig. Stålarbejdet har vist sig at blive meget mere omfattende, end vi havde regnet med, siger økonomichef ved Ærøfærgerne, Jørgen Bekker Hansen, til Fyens Stiftstidende. 

Færgen ramte onsdag den 13. januar ind i havnen i Faaborg, da den skulle lægge til. Agterporten ramte stolperne i havnen, hvilket resulterede i, at porten blev bøjet og ikke kunne lukkes helt tæt. Efter ankomst til Søby Værft kom frem at også karmen, der sidder rundt om porten, var ramt.

Passagerne fra overfarten til og fra Søby må nu lægge vejen over Svendborg, indtil færgerne er tilbage i rutefart.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093