23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Corona sendte inspektionsskib retur fra Nordatlanten til Frederikshavn

Inspektionsskibet 'Thetis' tager en operativ pause på Nordatlanten på grund af covid-19-udbrud ombord
Annonce

Opdateret kl. 10:37

Ni besætningsmedlemmer er testet positiv for covid-19 på inspektionsskibet ’Thetis’, som i øjeblikket er indsat under Arktisk Kommando i Nordatlanten. ’Thetis’ er her tirsdag formiddag ankommet til Flådestation Frederikshavn, hvor et corona-beredskab tog imod besætningen.

Annonce

Kort før ankomst til Klaksvig på Færøerne lørdag havde ’Thetis’ påvist ét covid-19 tilfælde ved skibets egen læge. ’Thetis’ bestilte derefter test af hele besætningen ved ankomst til Færøerne. Testen viste ni positive covid-19 prøver.

Skibet isolerede de ni personer og yderligere syv besætningsmedlemmer, der havde delt lukaf med de smittede.

Annonce

Det oplyste Søværnet på sit nyhedssite i går mandag 14. december.

- Vi har gjort hvad vi kan for at isolere personellet og begrænse muligheden for smitteudbredelse på skibet. Heldigvis er ingen af de covid-19 positive hårdt ramt af smitten, siger skibschefen for ’Thetis’ kommandørkaptajn Lars Nielsen og tilføjer, at man endnu ikke har klarhed over, hvordan smitten er kommet om bord.

Annonce

Arktisk Kommando og Søværnet besluttede i samråd med Forsvarets Sanitetskommando at sende ’Thetis’ til Danmark på en operativ pause for at håndtere smitteudbruddet, en sejlads på cirka to døgn.

Søværnet er i dialog med Region Nordjylland for at opnå støtte, så besætningen igen kan blive testet og isoleret lokalt i Frederikshavn. ’Thetis’ vil blive rengjort, og målet er at sende skibet tilbage til Nordatlanten, så snart det er muligt.

Annonce

- Det er ærgerligt, men ikke uventet, at covid-19 også forstyrrer vores operationer, lige som det har ramt resten af samfundet. Vi har ikke tidligere haft covid-19 om bord på vores skibe i Nordatlanten. I den konkrete situation giver det bedst mening at tage skib og besætning hjem, så vi kan tage hånd om situationen her, siger kontreadmiral Torben Mikkelsen, chef for Søværnet.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.142|