2

Billeder

Niels Bergkvist Hansen ved roret. Foto: PR

Da corona-krisen brød ud i Danmark og landet lukkede ned for første gang i marts 2020 sammen med store dele af verden, blev det svært at foretage besætningsskift som normalt.

- Under den første del af nedlukningen var det meget slemt. Det var faktisk alle verdens lande, der lukkede for flyrejser og besætningsskift - der var ikke nogen, der var villige til at lade folk gå til eller fra borde på skibene, siger Niels Bergkvist Hansen, som er bestyrelsesformand for foreningen Lederne Søfart, der repræsenterer navigatører.

Ifølge Niels Bergkvist Hansen gør den lettere kaotiske situation omkring besætningsskift sig stadig gældende i nogle dele af verden, selvom det for danske navigatører er blevet lettere at lave besætningsskift.

Formanden for Lederne Søfart siger også, at der er meget forskel på, hvilket land, man kigger på, når det gælder situationen omkring besætningsskift.

- Der er eksempelvis nogle lande, der har indført muligheder for at gennemføre besætningsskift, men efter nogle regler, som er svære for os at opfylde, forklarer Niels Bergkvist Hansen.

- IMO (International Maritime Organization) har levet en drejebog for, hvordan besætningsskift skal foregå. Ud af de 174 lande, der er i IMO, er der ikke særligt mange lande, der følger den drejebog. Resten af landene har restriktioner, der besværliggør at foretage besætningsskifte, fortsætter han.

Hvilke lande er bedst at foretage besætningsskift i?

- For europæere er det nok de europæiske lande, der er de bedste.

Hvad skete der for de danske navigatører, da corona-krisen brød ud?

- Jeg var hjemme i Danmark. Jeg kom hjem i slutningen af februar måned, inden det hele lukkede ned i Danmark. Men så røg jeg ret hurtigt afsted på en ekspress-afløsning 10. april, fortæller Niels Bergkvist Hansen, som til daglig arbejder som kaptajn hos produkttankrederiet Torm.

Ifølge Niels Bergkvist Hansen var alle mand frustrerede - men især de kaptajner, der sad ude på skibene og hver dag skulle fortælle deres folk, at det heller ikke ville blive dén dag, at de kunne afmønstre.

Niels Bergkvist Hansen var selv kaptajn på et Torm-skib fra 10. april og skulle ned og fortælle mine folk igen og igen, at de ikke kunne komme af skibet.

- Der var ikke nogen, der vidste noget. Vi kunne ikke få noget at vide nogle steder fra - hverken fra de lande, hvor vi kom til, eller fra vores rederier, som ikke kunne få noget at vide fra Udenrigsministeriet eller regeringen, som ikke kunne få noget at vide fra udlandet. Det var ét stort kaos, hvor vi prøvede at holde folks humør oppe. Jeg måtte bare sige til mit mandskab, at vi ikke vidste noget på daværende tidspunkt, fortæller han videre.

Det var vigtigt at holde humøret oppe til søs. Særligt én person har gjort indtryk på kaptajnen.

- Da jeg kom ud og sejle igen 10. april midt i corona-krisen, havde jeg en mand ombord på skibet, som på det tidspunkt havde haft sine 10 uger på skibet og var nået op på 22 uger i alt ombord på en 10-ugers kontrakt. Men trods alt var den mand en af dem, der hele tiden var glad og forsøgte at holde humøret oppe for os alle sammen hele tiden. Det er fantastisk, at man har sådan en mand ombord, siger Niels Bergkvist Hansen.

Hvornår begyndte det at løsne op for jer, hvad angår besætningsskift?

- Forskellige lande begyndte at åbne i maj-juni måned med forskellige regler for, hvordan man kunne komme af og på skibene. Men der begyndte ikke rigtigt at komme gang i afløsningerne, før vi var helt henne i juli måned, siger Niels Bergkvist Hansen.

Da var der enkelte steder, der begyndte at løsne op.

- Singapore er et eksempel, men de havde en helt masse særlige restriktioner der, som man skulle overholde, for at afløse i Singapore, siger Niels Bergkvist Hansen.

Andre lande som Sydkorea løsnede også op, men man skulle i selvisolation i 14 dage, inden man rejste dertil og man skulle have taget en negativ coronatest inden for tre døgn inden, man indkom til destinationslandet. Når man så kom dertil, skulle man i isolation derude og have taget en test mere.

- Der var så mange regler og flere lande havde deres egne idéer om, hvordan det skulle gøres, siger Niels Bergkvist Hansen og tilføjer:

- Havde man bare været enige om at følge den drejebog, som IMO har lavet, så alle 174 medlemslande havde fulgt den, ville det være meget bedre. Sådan har det bare desværre ikke været.

Niels Bergkvist Hansen var selv ude og sejle fra 10. april og endte med at være ude i 18 uger, selvom det kun skulle have været 10 uger.

Hvordan havde du det med at være ude i længere tid end planlagt?

- Til sidst var jeg frustreret, fordi vi var forbi en havn, hvor afløsning var mulig, men hvor vi afløste fem officerer og seks menige. Jeg blev ikke afløst og var i en uvis situation i flere uger yderligere. Den havn, vi kom til i Vestafrika, var også lukket. Der skulle vi lave en masse skib-til-skib-operationer.

Endelig!

Men efter 14 dage blev der åbnet for, at man kunne komme i land, og de åbnede i Togo også for internationale flyvninger, hvilket var godt nyt.

- Jeg kunne komme i land, bestille en coronatest, bestille fly og så komme hjem.

Det hele var en ukendt situation for alle parter.

- Det var ikke rart. Det var slet ikke rart at ringe hjem til familien og ikke kunne fortælle dem, hvornår man kom hjem igen, siger Niels Bergkvist Hansen.

Det eneste, som han kunne sige, var, at han ikke vidste noget. Konversationerne over telefonen med konen blev pludselig meget korte.

- Mange af vores samtaler gik op i praktik omkring, hvordan jeg skulle komme hjem igen. Det var også en hård situation for familien herhjemme, for de gik og forventede, at jeg kom hjem til planlagte familiearrangementer. Det eneste, jeg kunne sige, var, at jeg nok ikke ville nå det.

Ifølge Niels Bergkvist Hansen er der internationalt set stadig over 400.000 mand ude på skibe, som ikke er blevet afløst endnu.

- Der kommer en kæmpe pukkel. Det bliver alle dem, der har været ude og sejle nu og ikke skal ud og sejle lige foreløbigt. Og så er der en hel masse, som - når de tager afsted - er bange for, at de ikke kommer hjem igen til den planlagte tid, så de kan deltage i vigtige begivenheder med deres familie, siger Niels Bergkvist Hansen.

Der bliver derfor en bunke af besværligheder i forbindelse med besætningsskifte, der bliver svært at komme til bunds i. Det tror Niels Bergkvist Hansen kommer til at række langt ind i 2022.

Hvor galt var det, da det var værst for de danske navigatører?

- Der er meget forskel på, hvor galt det var, og er, for de danske navigatører alt afhængigt af, hvilken type skibe, de sejer med. De navigatører, der sejler på skibe i trampfart, hvor skibet ikke har en fastlagt ruteplan, har haft sværere ved at kunne gennemføre besætningsskift end navigatører på eksempelvis containerskibe, hvor de har vidst ruten på forhånd.

Ifølge Niels Bergkvist Hansen har det været enormt svært at løse problematikken med besætningsskift, fordi mange af havnene i de forskellige lande har forlanget, at besætningsmedlemmerne har gennemført 14 dages selvisolation, inden de rejste afsted. Hvis man kun har ti eller otte uger, så kan man ikke nå det.

Og det er stadig sådan.

- Der er mange steder, hvor vi kommer hen i trampfarten, hvor der stadig er lukket. Der er eksempelvis ingen udskiftning i Saudi-Arabien.

Hvad er situationen nu?

- Der er langt vej endnu. Situationen er blevet marginalt bedre, men den er slet ikke løst endnu, siger Niels Bergkvist Hansen.