23948sdkhjf

Tilbageblik: 2020 var et dramatisk år for Danmarks havne

Hvis man sammenligner med f.eks. færgerederierne, så synes det som om, at de danske havne er kommet nådigt gennem coronakrisen.

Mange af de danske havne har nærmest haft svært ved at mærke konsekvenserne af Covid 19. Tag f.eks. Kalundborg Havn, hvor der har været fuld gang i aktiviteterne under hele krisen. Men billedet er ikke entydigt. I København finder vi Copenhagen Malmo Port, som må siges at have indkasseret nogle drøje hug under coronakrisen. Ved indgangen til 2020 så alting lyst ud, og der var lagt op til en krydstogtsæson som skulle slå alle rekorder. Men her ved årets udgang ser alting ud til at ligge i ruiner: Stort set alle krydstogtanløb blev aflyst og Langelinjekajen har ligget øde og trist hen gennem hele sommeren. Men ulykkerne standsede ikke her. Flybrændstof til Københavns Lufthavn går gennem Københavns Havn og lav aktivitet i lufthavnen har dermed også været et negativt slag mod Copenhagen Malmo Port.

Reddet på stregen

Man kan dog næppe sige, at Københavns Havn har været truet på livet.

Det har Kolding Erhvervshavn til gengæld. Gennem hele 2020 har der været stor spænding om, hvorvidt erhvervhavnen i Kolding ville overleve eller om de gamle havnearealer helt og holdent ville overgå til luksusboliger. Men efter mere end to år med massiv uvished kom det på falderebet frem, at Kolding Erhvervshavn vistnok alligevel overlever. I byrådet blev man enige om en plan, der betyder, at når havnevirksomhedernes lejekontrakter udløber, skal virksomhederne genhuses andre steder på havnen. På den helt lange bane skal der flyttes rundt på havnevirksomhederne på havnen, så de aktiviteter, der kræver miljøgodkendelse eller er særligt støvende eller støjende, bliver placeret længst væk fra de områder, der skal overgå til byudvikling.

I Esbjerg Havn har der været fuld fart frem i årevis. I foråret offentliggjorde vestkysthavnen en milliardstor investeringsplan, der baner vejen for en udbygningsplan, der vil give vestkysthavnen branchens suverænt største faciliteter til servicering af offshore vind-branchen.

I oktober tog havnen derudover sin nyetablerede bulkterminal i brug for første gang. Esbjerg Havn er nemlig forsat en energihavn, men væksten på energiområdet er for længst blevet overtaget af aktiviteter fra on- og offshore vindenergi, der i dag udgør omkring halvdelen af havnens, samlede indtjening. Havnen er i dag verdens største hub for håndtering af gods, der relaterer sig til vindenergi, og fire femtedele af den installerede havvindkapacitet i Europa i dag er blevet udskibet fra Esbjerg. Men olie/gas-aktiviteterne fylder fortsat godt. Olie- og gasindustrien beskæftiger ifølge byens borgmester op mod 9000 personer i Esbjerg, hvis man medregner følgeindustrien. Derfor vakte det også opmærksomhed, da det i slutningen af året kom frem, at politikerne fra 2050 vil lukke ned for yderligere olieefterforskning i Nordsøen. Det fik dog ikke havnefolkene i Esbjerg til at ryste på hånden: Med i aftalen følger 90 mio. kroner, der skal støtte Esbjerg Havns udvikling og muligheden for at fastholde rollen som knudepunkt for udskibning af havvindmøller. Esbjerg gør klar til en fremtid som foretrukken havn for grønne energiaktiviteter.

Fuld gang i MARS

Der var masser af nyheder fra havnesektoren i 2020: Det er ikke hver dag, at der bliver åbnet en helt ny færgehavn i Danmark.

Men onsdag den 11. november meget tidligt om morgenen skete det ikke desto mindre, da Molslinjens spritnye terminal i Aarhus Østhavn blevet taget i brug. Dermed er det slut med færgefart som en integreret del af bybilledet i Aarhus bymidte al den stund, at færgerne nu er rykket noget længere ud i periferien. Hos Modern American Recycling Services i Frederikshavn fik man endelig gang i ophugningsaktiviteterne og dermed bød 2020 på noget så sjældent som åbningen af en helt ny og mandskabskrævende væftsfacilitet i Danmark. Unægtelig ikke noget, som der sker hver dag. I August kunne man få syn for sagen, da det 477 meter lange ’Pioneering Spirit’ ankom til Frederikshavn med den første af de to store hovedplatforme fra Tyra-feltet - de to integrerede beboelses- og procesplatforme fra Tyra Øst og Tyra Vest.

Frygt og bæven vestpå

For de store fiskerihavne, Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn og Hvide Sande, slutter 2020 således med massiv usikkerhed om konsekvenserne af Storbritanniens udtræden af EU-fællesskabet ved årskiftet 2020/2021.

Tag f.eks. Thyborøn Havn, hvor en hård Brexit kan få massive, negative konsekvenser. For især når det gælder industrifiskeriet, er det store dele af tobisfiskeriet, der foregår i engelsk farvand, men hvor fangsten bliver landet i Thyborøn. Hvis der bliver lukket for dette fiskeri efter årsskiftet vil det kun gå én vej for Thyborøn Havn. Nedad.

Artiklen er en del af temaet Året 2020.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125