23948sdkhjf

Brancheboss: Kvinder, klima og vind var lyspunkterne i et hårdt år

Tre lyspunkter og tre nedture i 2020 i rederibranchen. Søfart har bedt Anne H. Steffensen, adm. dir., Danske Rederier, om at udvælge op- og nedturene i 2020

De store nedture:

COVID-19

Covid-19 har uden sammenligning været den største udfordring for skibsfarten i 2021. Med ét satte grænselukninger og rejserestriktionerne en effektiv stopper for besætningsskift, fjernede passagererne fra vores udenrigsfærger og skabte usikkerhed i markedet. Mange søfarende måtte tage en ekstra lang tørn om bord, og vi skylder dem en stor tak for deres kæmpe indsats. De har holdt forsyningskæderne åbne og sikret, at vi herhjemme havde mad og medicin.

Pirateri i Guineabugten

M ed en stigning i antal kidnapninger på 40 pct. i de første ni måneder af 2020 går det desværre stadig den forkerte vej med pirateri i Guineabugten. Det er en kæmpe udfordring for de af vores rederier, der opererer i Vestafrika, og en kæmpe stressfaktor for de søfarende om bord, der bare vil passe deres arbejde i fred og ro. Jeg er derfor utrolig glad for vores tætte dialog med forsvarsministeren om problemet. Vi må sammen finde måder at styrke den maritime sikkerhed i Guineabugten.

Migranter i Middelhavet

S ituationen med ’Maersk Etienne’ i sensommeren viser med al tydelighed, at vi stadig har store udfordringer med migranter i Middelhavet. Vi vil stadig til enhver tid komme folk i havsnød til undsætning - det ligger i enhver søfarendes DNA. Så meget desto mere urimeligt og uacceptabelt er det, at handelsflåden bliver taget som gidsel, når hverken kyststater eller EU vil tage ansvar for de migranter, vi redder. Det er uholdbart, og derfor forsøger vi aktivt med myndighederne at finde løsninger, før vi står i samme situation igen.

De tre opture: 

Klima-ambition intakt

S elvom vores rederier har været særligt udfordrede i år med at håndtere udfordringerne med corona, så fastholder vi vores ambitiøse målsætning om klimaneutralitet i 2050. Vi kunne godt have ønsket os en mere ambitiøs aftale på efterårets klimatopmøde i IMO, men nu er grundstenene lagt. Vi vil konstruktivt kaste os ind i kampen for at præge de kommende guidelines, der skal vise vejen til reduktionerne, ligesom vi vil satse massivt på forskning og udvikling, som kan vise vejen til de grønne brændstoffer som vi skal sejle på i fremtiden. Dem kender vi ikke endnu.

Opbakning til kvindeindsats

D et har altid heddet en sømand - og nok af en grund. For der har historisk set været få kvinder til søs og i shippingkontorerne på land. Det forsøger vi nu at gøre op med. Vi er ikke naive og tror, at vi kan få en ligelig kønsfordeling i erhvervet, men vi er helt overbeviste om, at besætninger eller kontorer med en andel af kvinder fungerer bedre. Derfor er vi glade for stor opbakning blandt vores medlemmer til vores "Charter for flere kvinder i shipping", hvor de skriver under på at sætte mål for andelen af kvinder og arbejde aktivt for at nå dem.

Nye vinde blæser over havet

V i har i dag allerede 45 medlemmer, som helt eller delvist beskæftiger sig med offshore vind, og vi forventer, at det tal kommer til at stige. For både herhjemme - og særligt i EU - stiger ambitionerne og lysten til at sætte møller op på havet. Og det er godt for rederierne. For faktisk kræver en havvindmøllepark hele 17 forskellige skibstyper over dens levetid. Fra produktion af møllen til nedtagning ca. 25 år senere. Vi har sammen med Wind Denmark og Dansk Energi regnet på, hvor mange jobs udbygningen af havvind sikrer. For en dansk havvindmøllepark på 1 gigawatt, altså en havvindmøllepark på størrelse med Thor, som er stor nok til at forsyne ca. en million husstande med strøm - vil 14.600 årsværk tilfalde danske virksomheder.

Artiklen er en del af temaet Året 2020.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094