En række af virksomhederne på havnen i Kolding skærper nu retorikken over for kommunens byrådspolitikere, efter at udkastet til en samarbejdsaftale er blevet godkendt i byrådets økonomiudvalg.
Igennem advokatfirmaet Plesner har 12 havnevirksomheder sendt et brev til hvert enkelt byrådsmedlem i Kolding. Her er der i punktform listet en række områder, hvor samarbejdsaftalen risikerer at gå ud over rammerne i både havneloven og planloven. Brevet indikerer desuden, at havnevirksomhederne kan ende med at rejse et erstatningskrav imod byrådsmedlemmerne.