Nationalmuseets galease ’Anna Møller’ fik i går isat den sidste planke i skroget.
Med montering af slutplanken, eller ”slutteren” fulgte den traditionelle fejring med en snaps eller to og historisk markerede denne begivenhed også udbetalingen af anden rate af den aftalte købesum. Første rate blev betalt, da stævnene var rejst, hvilket ligeledes blev fejret med lidt godt til folkene, og tredje rate betales, når skibet blev er afleveret.
’Anna Møller’ har været igennem en 4-årig restaurering på Nationalmuseets eget værft i Holbæk og bliver søsat i foråret 2021.
Når skibet er færdigudrustet, skal hun sejles af et frivilligt skibslaug og formidle dansk søfartshistorie, ligesom der kan medtages op til 12 passagerer.
Største motorløse sejlskib
’Anna Møller’ er det største motorløse sejlskib herhjemme.
Før planken sættes i skibet, dampes den i en svedkiste i flere timer, for at gøre tømmeret smidigt. Da har skibstømrerne ca. 20 min til at få planken trykket ind på plads.
’Anna Møller’ er det største motorløse sejlskib herhjemme.
Før planken sættes i skibet, dampes den i en svedkiste i flere timer, for at gøre tømmeret smidigt. Da har skibstømrerne ca. 20 min til at få planken trykket ind på plads.
Onsdag eftermiddag skrev Nationalmuseets søfartsgruppe på Facebook: ”Så skete det! I dag kom den allersidste planke i ’Anna Møller’. Sidste planke er også kaldet ”slutteren”. ’Anna Møller’ fra 1906 er gennem de sidste fire år blevet restaureret på Nationalmuseets værft på Holbæk Havn. Det har været en lang, sej proces for de dygtige skibstømrer, og nu er skibet igen intakt. Tillykke! Nu mangler vi bare resten”.
Publikum kan komme og se det flotte resultat alle hverdage fra 7.30-14.40.