23948sdkhjf

Falcon Maritime i partnerskab med Dania Ship Management

Dania Ship Management udvider selskabets kapacitet med et partnerskab med Falcon Maritime Group A/S, der ejer Falcon rederi A/S.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Det nye partnerskab styrker forpligtelsen hos V. Group, Clipper Group og Falcon Maritime Group til at skabe en overbevisende base for ship management med udgangspunkt i København.

Med adgang til V. Group’s globale marine services via Danias Ship Managements platform, kommer partnerskabet til at understøtte Falcon Maritime Group’s performance, fremhæves det i pressemeddelelsen.

Falcon Rederi vil i forbindelse med aftalen flytte to af sine handysize bulk carriers til Dania Ship Management Bulk A/S, hvormed management af hele Falcon Rederis flåde bliver koncentreret i København.

- Det nye samarbejde med Falcon Maritime Group vil styrke vores kapaciteter inden for tørlast, når vi fortsætter vores vækstrejse. Dette vil hjælpe os med at fortsætte med at levere god service og samtidig sikre, at vi navigerer i de her udfordrende tider med stærke veletablerede partnere, udtaler Mikkjal Poulsen, Managing Director hos Dania Ship Management Bulk A/S.

Han suppleres af Bo K. Kristensen, Managing Director i Falcon Maritime Group A/S:

- Den nye aftale med Dania Ship Management Bulk giver Falcon Maritime Group det perfekte management til flåden og en solid platform for fremtidig vækst, så vi kan bringe den tekniske ledelse af vores skibe tættere på vores kommercielle aktiviteter her i København. 

- Vi forventer, at partnerskabet vil være til gavn for vores kunder såvel som organisationen og medarbejderne - både på land og til søs. Da begge virksomheder har et stærkt engagement i sikkerhed, effektivitet og kvalitet, er jeg sikker på en vellykket synergi, slutter Bo K. Kristensen.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.266