23948sdkhjf

Amerikansk offshore vind i kikkerten hos Damen

ABS godkender Damen-fartøj, der allerede er udbredt i Europa, til USA’s regelværk

Damen-gruppen har fået et AiP (Approval in Principle) fra det USA-baserede klassifikationsselskab ABS på et af værftsgruppens standarddesigns på Crew Transfer Fartøjer (CTV’ere). Det sker samtidigt med, at det nordamerikanske offshore vind-marked ventes for alvor at komme op i gear.

- Vi er meget glade for, at FCS 2710-designet har modtaget denne ABS-godkendelse. Fartøjet har klaret sig godt i europæiske operationer og vi har også modtaget ordrer på det fra Asien. Derfor føler vi os også sikre på dets egnethed til operationer på nordamerikanske projekter, udtaler Mark Honders, Manager Design & Licences hos Damen i en pressemeddelelse.

Der har bl.a. skulle foretages modifikationer i FCS 2710-designet ift. water jet-fremdrivningen og motorerne for at opfylde særlige miljøregler i nordamerikansk farvand.

Damen meddelte sidste år i forbindelse med messen US Offshore Wind 2019 Conference and Exhibition i Boston, at værftsgruppen har indgået alliancer med nordamerikanske værfter ift. bygningen af CTV’ere og andre af Damens fartøjsdesigns til USA-markedet. Noget, der er nødvendiggjort af den kontroversielle amerikanske Jones Act.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093