23948sdkhjf

Clipper tager til takke med erstatning fra Parken

På trods af, at Københavns Byret tilkendte Clipper Group en væsentligt lavere erstatning for tab på rederiets aktier i Parken Sport & Entertainment, end Clipper forlangte, har rederiet valgt ikke at anke sagen. 

Det skriver Børsen

Clipper havde krævet 83 mio. kroner i erstatning for aktierne, som blev købt i 2008. Rederiet fik dog blot tilkendt 3,75 mio. kroner i erstatning samt 1,2 mio. kroner i renter, da retten vurderede, at Clippers tab langt hen ad vejen kunne tilskrives finanskrisen. 

- Vi er glade for, at Københavns Byret var enige med os i, at vi er blevet snydt i forbindelse med købet af aktier i Parken. Vi er dog ikke enige i byrettens vurdering af, hvordan vores tab skal opgøres, som kom frem til et væsentligt lavere beløb, end hvad vi havde forventet. Vi er dog blevet enige med os selv om at lægge denne diskussion bag os og har valgt ikke at anke sagen, skriver Clippers juridiske chef Thomas Martinussen i et mailsvar til Børsen. 

Parken Sport & Entertainment har heller ikke anket sagen, oplyser Thomas Martinussen til Børsen. Dog har Parkens daværende adm. direktør og bestyrelsesformand, henholdsvis Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup, valgt at anke byrettens beslutning om, at Parken kan sende regningen på små fem mio. kroner videre til den tidligere ledelsesduo. 

Læs mere: Clipper tilkendt millionerstatning fra Don Ø

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11