23948sdkhjf

”Det her problem går ikke væk”

Danske Rederier vil tage initiativ til at lave procedurer for, hvad der skal ske med bådflygtninge i Middelhavet, som bliver reddet af handelsskibe

Der bliver samarbejdet på tværs af tre danske ministerier. Diplomatiet arbejder på højtryk uden for offentlighedens rækkevidde. Og sagen om de 27 migranter på produkttankskibet ’Maersk Etienne’ har nu også nået EU-toppen, hvor kommissionens formand Ursula von der Leyen har drøftet sagen med statsminister Mette Frederiksen.

Men uanset hvornår og hvordan den gordiske knude bliver løst, så er det næppe sidste gang, at et handelsskib kommer til at redde migranter op fra Middelhavet. Det vurderer Danske Rederiers direktør for sikkerhed, miljø og forskning, Maria Skipper Schwenn, og derfor er hun opsat på at finde en model for, hvordan lignende situationer skal håndteres i fremtiden. 

- Vi vil arbejde på at få en særlig procedure, der kan træde i kraft i lignende situationer, sådan så handelsskibe aldrig skal komme til at stå i sådan en situation. Og det skal ikke kun gælde danske skibe, for det kunne lige så godt være et andet skib, siger hun.

Middelhavslande siger fra

Maria Skipper Schwenn understreger, at lige nu og her har brancheorganisationen fuldt fokus på at holde politikerne til ilden og presse på for at finde en løsning på, hvor migranterne på ‘Maersk Etienne’ kan komme i land, så produkttankskibet kan fortsætte sin rejse. 

Hun er dog ikke i tvivl om, at det er vigtigt at finde en løsning på længere sigt.

- Herfra vil vi gerne tage det første skridt, for det her er et problem, der ikke går væk. Derfor skal vi have en løsning, så de besætninger, kaptajner og rederier, som bliver involveret i redningsaktioner, ved, at der er et myndighedberedskab, som træder til, så det ikke ender, som det her har gjort med ‘Maersk Etienne’, siger hun.

Det er langt fra første gang, at danske handelsskibe samler skibsbrudne migranter op i Middelhavet. Da flygtningestrømmene på Middelhavet var på sit højeste i 2014, var danske rederier involveret i 12 redningsaktioner, hvor i alt 3253 personer blev reddet. Forskellen på dengang og i dag er, at dengang gik der sjældent mere end to-tre dage efter redningsaktionen, før et handelsskib havde sat flygtningene i land og kunne fortsætte på sin oprindelige rute. 

Igennem årene har flygtningestrømmene dog lagt så stort et pres på lande som Malta, Italien og Grækenland, at Middelhavslandene kæmper imod med alle kræfter for at undgå at tage imod flere. 

Derfor har ‘Maersk Etienne’ nu ligget for anker ud for Malta i 36 dage, imens både Danmark, Malta og Tunesien, i hvis territorialfarvand de 27 migranter blev reddet fra en synkende træbåd den 5. august, afviser at tage imod migranterne af frygt for, at det skal danne præcedens. 

Slukker for radioen

I Danske Rederier har man ikke nogen holdning til, hvor migranterne på ‘Maersk Etienne’ skal i land. Man har blot et inderligt ønske om, at det kommer til at ske hurtigt, og at der bliver fundet en løsning, der ikke kommer til at afholde søfolk fra at efterleve deres juridiske og moralske forpligtelse til at hjælpe andre i nød på havet. 

Ifølge Maria Skipper Schwenn er der allerede berettet om eksempler på handelsskibe, der slukker for radioen, når de passerer specifikke områder med risiko for, at kystvagten fra et af EU-landene ved Middelhavet beder om hjælp til at redde skibsbrudne migranter. Hun understreger dog, at det ikke finder sted på danske skibe. 

- Enhver ordentlig sømand og ethvert ansvarsfuldt rederi vender ikke ryggen til folk i havsnød. Men det ulykkelige ved den her situation er jo også, at man sådan set straffer dem, som gør det rigtige, siger hun. 

Derfor er det også vigtigt, at en ny procedure for, hvad der skal ske med reddede migranter på handelsskibe, bliver fundet i internationalt regi. 

- Når ‘Maersk Etienne’ er kommet videre på sin rejse, skal vi sætte os ned og tage en dialog med vores medlemmer, interessenter, myndigheder og så videre, siger Maria Skipper Schwenn.

Hun forklarer, at idéen er forholdsvis ny, og at hun derfor ikke kan komme med uddybende detaljer om, hvordan brancheorganisationen ønsker sig, at en sådan procedure skal se ud. Det ligger dog fast, at den skal udformes i EU-regi for at få den ønskede effekt i Middelhavet.

Læs også: Tank-bosser langer ud efter politikere i migrant-sag

Kommenter på artiklen (2)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11