Hafnia vil også deltage i udviklingen af nye, alternative, grønne brændstoffer. Sådan lyder meldingen fra Mikael Skov, Hafnias adm. direktør, på telefonmødet for analytikere i forbindelse med rederiets regnskab for 2. kvartal 2020.
- Vi tror ikke, at der er en klar løsning på alternative brændstoffer endnu. Derfor er det vigtigt, at vi prøver forskellige muligheder, siger Mikael Skov.