23948sdkhjf

Maersk Drillings CEO ser frem til nye ejere i branchen

Rundt om Maersk Drilling er flere af de store konkurrenter nu ved at være i knæ, og nye ejere med ny kapital kan komme til at smitte positivt af på det danske boreselskab. 

Det skriver Børsen

- Jeg håber, at nogle af de nye ejere vil gå ind i en eller anden form for konsolidering af branchen. Vi vil gerne træde til som både partner eller endda som opkøber, men der kan også være tale om andre former for samarbejde, siger Jørn Madsen, CEO i Maersk Drilling, til Børsen. 

Ifølge Børsen er branchen for borerigge præget af mange små spillere. 80 selskaber i verden har mindre end fem rigge i flåden, hvilket gør det svært at opretholde en form for disciplin, når det gælder rateniveauerne. 

Seks af Maersk Drillings største konkurrenter er enten gået i betalingsstandsning, eller bevæger sig i den retning. Det gælder Diamond Offshore, Noble Drilling, Valaris, Transocean, Pacific Drilling og Seadrill. 

Maersk Drilling kom ud af første halvår 2020 med et underskud på 1,534 mia. dollar, svarende til 9,6 mia. kroner. Heraf kunne 1,48 mia. dollar relateres til nedskrivninger af flåden, der med lave oliepriser og usikkerhed om den globale efterspørgsel har mistet værdi.

Læs også: Maersk Drilling vil fyre på Nordsøen

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

1.137