23948sdkhjf

Tidligere Mærsk-direktør anklaget i Petrobras' bestikkelsessag

En tidligere direktør i Mærsk er nu anklaget for skaffe sig fortrolige informationer fra det brasilianske olieselskab Petrobras i den store korruptionssag, der går under navnet Operation Bilvask. 

Det skriver Reuters

Nyhedsbureauet skriver, at den tidligere Mærsk-direktør ifølge anklagen har medvirket til, at Petrobras endte med at betale mindst 31,7 mio. dollar for meget for shippingrelaterede indkøb. Anklagen går på, at den tidligere Mærsk-direktør igennem stråmanden Wanderley Gandra har købt sig til informationer hos den nu tidligere topchef i Petrobras, Paulo Roberto Costa. 

Informationerne skulle Mærsk derefter have brugt til at positionere sine skibe og vinde lukrative kontrakter. 

Ifølge Reuters afviser den tidligere Mærsk-direktør anklagen igennem sin advokat og vil have sin udskyld bevist i en retssag. Efter at anklagen er rejst, skal en dommer nu tage stilling til, om sagen skal tages videre, eller om den skal bortfalde. 

Som Søfart tidligere har skrevet, er Paulo Roberto Costa kronvidne i sagen om bestikkelse i Petrobras. Olieselskabets tidligere direktør har fortalt i vidneudsagn, at han modtog månedlige bestikkelsespenge i perioden 2006-2014.

Læs mere: Torm sat i forbindelse med Mærsks Petrobras-sag

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11