Allerede tirsdag skal miljøskibene Sif og Frigg slæbes fra Svendborg til Fåborg. Faaborg Værft får opgaven med ombygningen af de to fartøjer
Kontrakten til 30,3 mio. kr. blev underskrevet mandag (13. juli) hos Miljøstyrelsen i Odense af direktør for Faaborg Værft, Jan U. Mortensen, og kontorchef i Miljøstyrelsen, Morten Jepsen.
Det seneste bud er lavere end de to foregående på 36,4 mio. kr. for halvandet år siden og omkring 33 mio. her i vinter, hvor kontraktunderskrivelsen med Jobi Værft blev aflyst på grund af en fejl hos Kammeradvokaten.