Det norske værft Kleven har søgt om at gå konkurs, ifølge det norske medie Dagens Næringsliv. Det samme gælder og to datterselskaber, skriver mediet.
Ifølge det norske medie fremgår det i en erklæring, at flere kreditorer i slutningen af juni valgte at opsige låneaftaler med Kleven og samtidig at lukke selskabets bankkonti.