23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Russiske interesser vil købe kriseramt Flensborg-værft

FSG-værftet bekræfter at være i forhandlinger med Pella Sietas. Det nordtyske er samtidigt blevet lettet for sine sidste to stærkt forsinkede nybygningsordrer

Det kriserampe tyske værft FSG i Flensborg er blevet lettet for de to sidste tilbageværende nybygningsordrer. Samtidigt bekræfter værftet, der aktuelt er i betalingsstandsning, i en selskabsmeddelelse, at det er i salgsforhandlinger med den russiske værftsgruppe Pella Sietas.

Som navnet antyder har de russiske interesser tidligere købt det tyske Sietas-værft ved Elben tæt på Hamborg.

Det er Irish Ferries, der har kancelleret ordren på en 5.600 lanemeter stor ro/pax-færge, der skulle have været leveret i år, men, hvor konstruktionen endnu ikke er påbegyndt. Kort efter bekræftede franske Brittany Ferries, at de har ophævet deres ordre på en LNG-drevet ro/pax-færge, der aktuelt ligger i et halvfærdigt stadie på værftet.

FSG oplyser, at den halvfærdige nybygning nu skal søges solgt.

Ordren på to ro/pax- nybygninger til australske TT-Line blev tidligere i år flyttet til det finske RMC-værft i Rauma.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.107