23948sdkhjf

Ny aftale giver hjælp til udfordrede rederier

Særligt økonomisk hjælp til

Corona-pandemien har bragt en række udfordringer for både de rederier, der sørger for passagertrafikken mellem Danmark og nabolandene, og for de rederier, der sejler varer jorden rundt. 

Derfor er det positivt at se, at et bredt politisk flertal med en aftale i nat giver en hjælpende hånd til erhvervslivet herunder rederierne, lyder det fra Danske Rederier. I en pressemeddelelse understreger brancheorganisationen, at særligt støtte til eksporten er relevant for Det Blå Danmark i takt med, at hjælpepakkerne bliver udfaset gradvist.

- Det er klart, at vi helst så alle grænser fuldt åbne allerede fra i dag, men når det nu ikke kan være sådan, er jeg glad for at se, at nattens aftale udfaser hjælpepakkerne gradvist, så vi holder hånden under de færge- og passagerrederier, der med grænselukningerne fik trukket tæppet væk under deres forretning, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier, i meddelelsen.

Med aftalen er der afsat 500 mio. kroner til at hjælpe eksporten i gang igen – herunder til etablering af genstartsteams. I takt med, at grænserne åbner, og hjælpepakkerne udfases, er der brug for et vedholdende fokus på eksporterhvervenes forhold, lyder det fra redernes direktør.

- Når man som rederi lever af at fragte varer mellem verdensdelene, så siger det sig selv, at det er alvorligt, når samfund på tværs af kloden lukker ned simultant. Der er brug for en fokuseret indsats for at genstarte eksporten, så vi kan få gang i handlen igen. Derfor er jeg glad for, at nattens aftale sætter fokus på erhvervslivets eksport og midler af til at styrke indsatsen, siger Anne H. Steffensen.

Læs også: Kloden gearer ned – og det er skidt for rederierne

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125