23948sdkhjf

Stenas skibsdesignere klar med ny produkttanker

Prototypen IMOFlexMAX kombinerer bl.a. Flettner-rotorer og solceller i én og samme konstruktion

Stena-gruppens in-house designere i Stena Teknik er klar med nyeste skud på stammen i rederigruppens såkaldte IMOIIIMAX-serie af produkt- og kemikalietankskibe. Denne gang med prototype-betegnelsen IMOFlexMAX.

Betegnelsen dækker over, som der antydes, en øget fleksibilitet i fremdriften med det klare mål at gøre fremtidens tonnage i Stenas tankrederi Stena Bulk mere grøn.

Den vil således have et 25 pct. mindre CO2-aftryk end dagens mest moderne skibe i segmentet, oplyser Stena Bulk i en pressemeddelelse.

Midlerne for at nå der hen til er ifølge selskabet anvendelse Flettner-rotorer, der er beklædt med solceller. Dermed kan de både høste energien fra vinden til direkte brug i fremdriften, samtidigt med, at solenergien på havet gennem dagtimerne høstes til elektricitetsproduktion ombord.

Nye brændstoffer

Hoved- og hjælpemaskineriet ombord vil være LNG-drevet. Men da LNG kun regnes som et transitionsbrændstof frem mod CO2-neutrale bunkertyper inden for den levetid, kommende IMOFlexMAX-tankskibe vi have, så bliver maskineriet også forberedt til nye typer af brændstoffer.

- Planen er, at IMOFlexMAX skal udbredes i Stena Bulk’s logistiksystem i det globale marked sammen med IMOIIIMAX. Den nye prototype vil udgøre en stor værdi for Stena Bulk. Men også for vores partnere, og i styrkelsen af vores position som en markedsledende, crosstrading specialist i MR-segmentet med den øgede effektivitet, samtidigt med reduktionen af drivhusgasser, udtaler Erik Hånell, CEO hos Stena Bulk, i meddelelsen. 

Prototypens fleksibilitet er yderligere øget ved, at Flettner-rotorerne kan lægges ned, hvormed de ikke øger skibets vindmodstand, når de ikke skal anvendes.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095