23948sdkhjf

Mexico går imod Opec+ i forlængelse af mindsket olieproduktion

Olieprisen oplevede voldsomme fald i slutningen af maj. Mindsket produktion skal holde priserne oppe

Mexico kommer ikke til at gå med i en aftale om mindsket olieproduktion, som flere lande ellers har forlænget.

Gruppen Opec+, der består af Opec samt Rusland og flere allierede lande som blandt andet Mexico, blev i april enig om at reducere olieproduktionen med ti pct. i maj og juni. Det svarer til 9,7 mio. tønder olie dagligt.

Tiltaget skulle være med til at holde priserne oppe, blandt andet under coronakrisen. I juli stod kravet om mindsket produktion til at dale til 7,7 mio. tønder færre dagligt, men lørdag blev Opec+ enig om en forlængelse af aftalen om nedskæringer fra april.

Her ønsker Mexico dog at stå uden for.

Præsident Andres Manuel Lopez Obrador, som har lovet at øge landets produktion af råolie, afviste på forhånd, at yderligere nedskæringer kunne komme på tale. Under den oprindelige aftale gik Mexico med til at mindske produktionen med 100.000 tønder daglige.

Allerede dengang stillede landet sig dog på bagbenene og modstod pres fra andre lande om at producere 400.000 færre tønder olie.

Energiminister Rocio Nahle bekræfter, at Mexico ikke kommer til at skære yderligere.

- Der er andre lande, som har forlænget den mindskede produktion til juli. I dette tilfælde siger vi nej. Vi holder os til den aftale, vi underskrev i april, siger hun.

Mexicos manglende villighed til at gå med i produktionsnedskæringer skabte særligt uenigheder med Saudi-Arabien i april. Man nåede dog frem til enighed, efter at USA gik med til at gøre op for forskellene i landenes aftaler.

Oliepriserne er steget en del efter aftalen i april, dog uden at nå det generelle niveau fra før de voldsomme fald på verdensmarkederne.

Læs også: Sådan rammer corona-krisen Esbjerg Havn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094