23948sdkhjf

DFDS opretter forbindelse fra Frederikshavn til Oslo

Stena Line har netop nedlagt ruten, men fra 25. juni tager DFDS over og tilbyder passagerer at komme til Oslo fra Frederikshavn
DFDS vil fra 25. juni begynde at sejle mellem Frederikshavn og Oslo.

Det sker i forbindelse med, at rederiet genoptager sin rute mellem København og Oslo. Det oplyser DFDS i en fondsbørsmeddelelse.

Ruten mellem København og Oslo har været sat på standby på grund af hele situationen omkring udbruddet af coronavirus.

Begge ruter til Oslo vil blive betjent af de to færger, der i forvejen sejler mellem København og Oslo.

Der tilbydes dog ikke en overfart kun mellem København og Frederikshavn. Der bliver således tale om to ruter.

Der bliver afgang fra København kl. 14:00 via Frederikshaven med ankomst næste dag kl. 09:00. 

I den modsatte retning bliver der afgang fra Oslo kl. 12:00 via Frederikshavn – ankomst København Næste dag kl. 09:00

Ifølge DFDS er målgruppen for den nye rute først og fremmest passagerer med et transportbehov. Faciliteter og oplevelsen ombord tilpasses målgruppen.

Samtidig vil ruten mellem København og Oslo i højere grad end tidligere også fokusere på transportpassagerer, når den genåbner.

På begge ruter vil der ifølge DFDS blive lagt vægt på, at der er god plads til den enkelte passager, så anbefalinger om sikker afstand kan overholdes.

- Vi glæder os til at byde velkommen til passagerer, der rejser mellem Danmark og Norge for at holde ferie i campingvogne, sommerhuse og hoteller eller med andre formål.

- Den nye rute vil også bidrage til turisme og handel i og omkring Frederikshavn og Oslo. Vi ser også frem til at byde velkommen til fragtkunder på ruten, siger Torben Carlsen, administrerende direktør i DFDS, i meddelelsen.

Kommenter artiklen (5)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125