Coronapandemien gør det svært for mindre virksomheder - og især dem, der næsten lige er startet op. En af dem er den maritime, familievirksomhed Acurail i Esbjerg, der blev etableret i 2018.
- Situationen er ikke særlig god lige nu for os. Coronakrisen har stoppet alt vores salg. I kraft af, at vi er en ny virksomhed, har vi rigtig svært ved at få nye kunder. Vi er normalt hele tiden ude og vedligeholde og få flere i vores netværk, men det er rigtig svært at gøre lige nu, når vi ikke kan rejse, siger Torben H. Pedersen, som er adm. direktør og delvist ejer af Acurail.