HISTORISK: Slaget ved Helgenæs blev søkrigens voldsomme slutspil
HISTORIE & KULTUR: En tysk konvoj fra Oslo til Aarhus blev blot få timer før befrielsesbudskabet lød den 4. maj 1945 massakreret sydøst for Helgenæs af en sværm af jagerbombere fra RAF. Det sidste søslag i danske farvande blev det hidsigste
Kun otte overlevede
Tysk vimpel i flynæsen
Et ødelæggende slag
På ubåds-jagt
Reddet af de hvide busser
En solstrålehistorie
Et krigsforlis i 1948
Krigen i de danske farvande kulminerede blot få timer før befrielsesbudskabet lød i BBC den 4. maj 1945 kl. 19.28. Det maritime slutspil i Kattegat blev krigens voldsomste med store tab i menneskeliv, og symptomatisk for søkrigens udvikling i løbet af Anden Verdenskrig skete det som et luft-til-sø-slag sydøst for Helgenæs, hvor en tysk konvoj fra Oslo på vej til Aarhus blev angrebet af jagerbombere fra Royal Air Force. En potent angrebsformation bestående af 39 af de effektive tomotorers Mosquito jagerbomere eskorteret af 18 Mustang-jagere under kommando af Wing Commander Foxley-Norris krydsede den danske vestkyst ved Lodbjerg kl.15.08. Under angreb på en formodet minestryger (det viste sig at være en drivgarnsfisker fra Swinemünde) øst for Randers kolliderede to Mustangs og styrtede i vandet. Piloterne mistede livet. Kl. 15.45 opdagede Foxley-Norris mellem Helgenæs og Tunø en konvoj på vej til Aarhus. Det var troppetransportskibet ’Angamos’ på 3.540 brt. og fragtskibet ’Wolfgang L.M. Reuss’ på 3.000 brt. samt eskorten bestående af minestrygeren M 301 og kanonbådene K.1 og K.2. Kort derfra lå den lille minestryger ’Stettin’. ’Angamos’ havde ingen tropper om bord, mens ’Wolfgang L.M. Reuss’ havde en last på 700 tons ammunition samt fødevarer og troppeforsyninger. Syv Mosquitos beskød ’Angamos’ med raketter; det begyndte at tage vand ind. Broen blev svært beskadiget og agterenden brød i brand. Seks fly angreb ’Wolfgang L.M. Reuss’, som brød i brand. Skibet søgte mod Helgenæs-kysten, mens sprang efter 10 minutter i luften. Kun otte mand overlevede. M 301 blev beskudt og gennemrystedes af en voldsom eksplosion, hvorefter det begyndte at brænde kraftigt. Det sank på 20 minutter. 55 ud af besætningen på 76 mand overlevede og blev bjærget. K.1 blev angrebet af syv fly og sank næsten med det samme, og kun 55 af besætningen på 169 overlevede. Fire fly kastede sig overe K.3, der brød i brand bl.a. i de forreste ammunitionsrum. Det lykkedes dog besætningen af få ilden slukket. Skønt overbygningen var truffet af otte raketter, var det stadig sødygtigt efter angrebet og hjalp til med bjærgningen af overlevende fra de tre sænkede skibe. Det kan som et kuriosum nævnes, at Flight Lieutenant Yates og Flight Lieutenant Scott angreb en af kanonbådene i så lav højde, at deres Mosquito ramte skibets mast. Det lykkedes Yates at holde flyet i luften, og han kunne returneres til basen i Banff i England, hvor det forbløffede jordmandskab kunne konstatere, at flyet havde bragt et sjældent trofæ med hjem - på flyets næse sad det øverste af masten med Kriegsmarines vimpel. Helgenæs blev et af de få steder, hvor krigen til søs kunne følges. Gårdejer Holger Hansen på Fuglevadgård på Helgenæs har fortalt denne artikels forfatter, hvordan han oplevede angrebet. Sammen med sin svoger var han ved at kalke hestestalden, da flyene kom brølende knapt over taghøjde, og de kunne tydeligt se piloterne. Fuglevadgård liggere i den nordlige, smalle ende af Helgenæs, og blev brugt som pejlemærke til indflyvning, når flyene havde kastet bomberne og skulle angribe på ny sydøst for halvøen. Holger Hansen valgte at søge i dækning, mens svogeren for at følge den spektakulære indflyvning fra første parket kravlede op på tagryggen og vinkede til piloterne! Det var et ødelæggende slag Foxley-Norris havde tilføjet konvojen, men tyskernes trængsler var ikke ovre endnu, for 20 minutter senere dukkede fly fra North Coates Strike Wing op og forsøgte at gøre arbejdet færdig. Nordvest for Tunø observerede formationen et brændende skib. Den satte kurs mod røgen og fandt, hvad der var tilbage af konvojen. ’Angamos’, K.3 og ’Stettin’ blev nok en gang angrebet. Kun et fly udsøgte sig ’Angamos’ som mål. Broen blev ramt og en luftværnsstilling uskadeliggjort, men skibets pumper blev ikke sat ud af spillet, og det lykkedes skibet at humpe ind til Aarhus. K.3. blev angrebet af fem Beaufigthers, og piloterne mente, at skibet sank. I virkeligheden søgte K.3 ind til Lushage ved Helgenæs´ sydøstlige pynt, men da kaptajnen fandt ud af, at hans skib stadig var sødygtig, fortsatte han til Aarhus. På grund af store tab blandt flakskytterne, kunne antiluftskyts kun afgive ild i begrænset omfang. ’Stettin’ kom atter under voldsom beskydning. Det fik flere træffere under vandlinjen, og broen blev sat i brand. Det lykkedes at få slukket ilden på et kvarter og holde pumperne i gang, så det ilde tilredte fartøj satte kursen mod Aarhus, hvor det kl. 21 løb ind i lystbådehavnen og blev sat på grund. På åbent hav ville skibet være sunket. Slaget ved Helgenæs var kun et angreb ’on the Road’. Bagefter fløj hovedstyrken sydpå, og kl. 16.38 fik man øje på tre ubåde nordøst for Fredericia. Den første blev observeret dykkende under stærk beskydning. De to andre blev dokumenteret sænket - den sidste sprang i luften under angreb af 14 fly. De to ubåde var efter al sandsynlighed Hans-Dietrich Schwarzenbergs U-579 og Oberleutnant Hans-Dietrich Kaisers U2328. 36 søfolk mistede livet - deriblandt de to kommandører. De allierede fly skød på alt, der bevægede sig i de danske farvande, hvis målene ikke klart kunne identificeres som danske fartøjer. Risikoen for fejlbombninger var derfor betydelig, og på den anden side af Østersøen, i Neustädter Bucht ved Lübeck, resulterede angrebsiveren i en katastrofe. Tre store passagerskibe, bl.a. den store liner ’Cap Arcona’, blev antaget for troppetransportskibe og sønderbombet. Der var imidlertid ikke tropper ombord, men derimod fanger fra den evakuerede kz-lejr Neuengamme. I alt omkom 7.000 kz-fanger og 600 af vagtmandskabet. Hvis ikke de danske fanger i Neuengamme var blevet hentet af de hvide busser umiddelbart forinden, ville de også være blevet anbragt på skibene. En enkelt solstrålehistorie fra den 4. maj skal også nævnes. Omkring kl. 16 strandede flydedok C af Stettin ud for Påø på Langelands østkyst. Flydedokken var fra Sassnitz på Rügen under bugsering til Flensborg med krigsfanger, da den mistede forbindelsen til slæbebåden. På flydedokken befandt sig ca. 1.600 franske og russiske krigsfanger samt tyske soldater - alle i elendig forfatning. Tyskerne på Langeland tog sig af deres egne, mens lokalbefolkningen sørgede for franskmænd og russere. Da de igen forlod Langeland, mødte 4.000 lokale op for at tage afsked. Præcis hvor mange mennesker, der gik til under de voldsomme flyangreb på skibsfarten umiddelbart før Befrielsen vides ikke. Mange lig og meget vraggods drev i land på danske kyster i de første maj uger og fortæller meget om omfanget. Aktiviteten fortsatte også i farvandene efter Befrielsen, der som bekendt var en delkapitulation. Anden Verdenskrig i Europa sluttede først den 8. maj. Den 5. maj blev U3523 under kommando af Oberleutnant Willie Müller på vej mod Norge angrebet nordøst for Sjællands Odde. Den gik ned med hele besætningen. Lidt nordligere blev U2521 ført af Oberleutnant Joachim Methner sænket, og 44 mand af besætningen på 57 omkom, mens Danmark festede. Nok var krigen slut, men farerne i de indre danske farvande var ikke forsvundet med freden. Tusindvis af miner skulle stryges, før søfarten kunne fungere normalt, og i virkeligheden kan DFDS-rutebåden ’Kjøbenhavn’s forlis på Hals Barre den 11. juni 1948 ved indsejlingen til Limfjorden karakteriseres som et krigsforlis. Den blev minesprængt, og 48 mennesker druknede. Bogen ’Bomber over Danmark’ er udkommet på forlaget Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
BREAKING