Det ser godt ud for shippingselskabet Blue Water.
Selskabets årsregnskab for 2019 endte med et rekordstort overskud på 192 mio. kroner før skat. Det er en forbedring på omkring 180 mio. kroner i forhold til 2018, hvor overskuddet før skat var 10 mio. kroner, skriver selskabet i en pressemeddelelse.
Blue Waters omsætning i 2019 var 6,4 mia. kr., hvor den året før var 5,6 mia kr. Det er en stigning med 840 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 15 pct.