23948sdkhjf

Maersk Drilling udvider lager i Tinglev

Boreselskabet Maersk Drilling øger nu sin lagerkapacitet i Maersk Container Industries' (MCI) gamle bygninger i Tinglev i Sønderjylland. 

Det skriver Jyske Vestkysten

Det børsnoterede boreselskab har i flere år haft 8000 kvm lagerplads til rådighed i Tinglev, men det har været et ønske at samle lageraktiviteten. Nu bliver det samlede areal under tag opgraderet til 19.000 kvm, og dertil kommer et større areal udendørs. 

- Det er reservedele og materialer til vores borerigge, og det er et stort spænd af ting. Lige fra skruer og bolte til store metal- og betondele, der vejer et to-cifret antal ton. Derudover fungerer lageret i Tinglev også som vores transitlager, hvor vi modtager leverancer fra vores leverandører, der hurtigt skal sendes ud til riggene, siger Maesk Drillings pressechef Kristoffer Apollo til Jyske Vestkysten. 

MCI's produktion af containere foregår udelukkende i Kina, men hele salgsorganisationen sidder stadig i Tinglev, hvor MCI har 80 ansatte. 

Læs også: Maersk Drilling vil fyre på Nordsøen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094