Rønne Havn udnytter tiden i øjeblikket til at fokusere på investeringer, selvom der er kommet flere aflysninger af krydstogtanløb i 2020.
- I denne periode, hvor der ellers ikke er så meget aktivitet, sætter vi nogle investeringer i gang. Det gør vi for at gøre forholdene for krydstogt endnu bedre. Krydstogtanlæggene bliver alligevel ikke brugt lige nu og vi forsøger også at sætte gang i nogle investeringer for at holde erhvervslivet i gang på Bornholm, siger Thomas Bendtsen, som er adm. direktør for Rønne Havn.