23948sdkhjf

Maersk Supply Service sender Dannebrog til tops

Tredje skib er nu kommet under DIS efter nye regler for tonnageskat

De nye muligheder for at få dansk-flagede skibe under tonnageskat har nu ført til den tredje indflagning i DIS regi af Maersk Supply Service.

Siden nytår er 'Maersk Involver' og 'Maersk Inventor' kommet under DIS, og senest er Dannebrog nu også blevet hejst på 'Maersk Forza'.

- Udvidelsen af DIS-ordningen styrker offshore-industrien i Danmark og gør det muligt at operere med fartøjer under dansk flag på konkurrencedygtige vilkår i et udfordrende marked. Processen med udvidelsen har været i gang i flere år, og vi er meget tilfredse med resultatet, siger CEO i Maersk Supply Service i en opdatering på Linkedin.

Foruden de tre Maersk Supply-skibe er i alt fire skibe kommet under DIS som en direkte konsekvens af den udvidede tonnageskatteordning, som Folketinget stemte endeligt igennem kort før julen 2019. Det fjerde skib er det seneste jack up-skib fra Ziton, der ifølge Danske Rederier hejste Dannebrog i sidste uge. 

- Der er ingen tvivl om, at markedet for offshore vind er stigende, men samtidig er konkurrencen blandt de forskellige aktører også løbende blevet skærpet. Vi har længe kunnet konkurrere på kvaliteten, men med udvidelsen af DIS styrker vi nu også vores internationale konkurrenceevne, siger Zitons CEO Thorsten Jalk i en pressemeddelelse fra Danske Rederier. 

Der er blevet kæmpet for en udvidelse af DIS-ordningen i årevis, og i Danske Rederier er man glade for, at indsatsen for at udvide DIS-ordningen har den ønskede effekt. 

- Det er en god nyhed, at nye skibe tilslutter sig det danske flag. Det var vores forventning, at udvidelsen ville tiltrække nye fartøjer til det danske flag, og det er godt at se, at rederierne kvitterer for udvidelsen ved at flage ind. Offshore-vindmarkedet er i vækst globalt, og den vækst skal danske rederier have del i, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier, i pressemeddelelse. 

Læs også: Folketinget stemmer DIS-udvidelse igennem

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125