23948sdkhjf

Coronakrise: Endnu en færgerute lukker og slukker

Rederier har travlt med at nedlukke urentable færgeruter midt under coronakrisen. Nu offentliggør Stena Line navnet på den næste færgerute, der lukker for altid
Det drejer sig om jernbanefærgeruten mellem Trelleborg i Sverige og Sassnitz i Tyskland. Der er tale om den korteste færgerute mellem Sverige og Tyskland. Ruten blev midlertidigt indstillet 14. marts, men onsdag eftermiddag offentliggjorde Stena Line nyheden om, at færgeruten lukker permanent. Færgeruten følger dermed i kølvandet på ruten mellem Frederikshavn og Oslo, der også er blevet lukket permanent.

Færgen 'FS Sassnitz' er indtil videre oplagt i Sassnitz.

Overfartstiden er på fire timer, og der er en afgang dagligt i hver retning.

"At skulle lukke en af de ældste færgeruter i Europa er selvsagt en meget trist besked at skulle give til offentligheden, men først og fremmest er det en trist besked at skulle give til medarbejderne om bord på 'Sassnitz, forklarer CEO i Stena Line Niclas Mårtensson i en offentlig udtalelse.

"Årsagen til lukningen er, at vi med COVID-19 krisen kommer til at miste rutens højsæson. Og vi regner ikke med, at passagertallene kommer tilbage på normalt niveau i en overskuelig fremtid, siger Niclas Mårtensson.

'Sassnitz' er en ro/pax-jernbanefærge, der i de seneste år har baseret sig på en kombination af godstranport og privatpassagerer. Antallet af turistpassagerer har i de seneste år ligger på ca. 300.000 personer om året. Gennem årene er der dog sket en gradvis nedgang i godsmængderne ligesom omfanget af jernbanepassagertransport er gået kraftigt tilbage.

Historisk rute
Den 1. maj 1897 påbegyndtes postbefordring med dampskib mellem Trelleborg og Sassnitz.

Jernbanefærgeruten blev påbegyndt den 6. juli 1909, og var den anden internationale jernbanefærgerute i verden efter Gedser-Warnemünde blev indviet 1903. Frem til 2. verdenskrig var færgeruten hovedforbindelsen mellem Sverige og det europæiske kontinent, med direkte passagertog mellem bl.a. Stockholm og Berlin.

Efter omfattende ødelæggelser af havnen i Sassnitz blev trafikken indstillet i foråret 1945, for at blive genoptaget den 16. marts 1948.

I tiden frem til den tyske genforening i begyndelsen af 1990'erne var færgeruten, som på den tid gik til det daværende Østtyskland, svagt trafikeret sammenlignet med færgeruter mellem Sverige og Vesttyskland. I midten af 1980'erne blev færgeruten markedsført som TS Line – for hhv. Trelleborg og Sassnitz.

Efter den tyske genforening så færgeruten en omfattende persontogstrafik mellem Malmø og Berlin, som dog i år 2000 var reduceret til nattoget Berlin Night Express , der i 2012 blev overtaget af togoperatøren Veolia.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078